Annonce
Brædstrup Avis

Kæmpestor sygehusgrund i udbud: Erhvervsmæglere har gang i fremvisningerne

Sygehusboligerne på Skovbrynet blev i en årrække midt i 2010'erne brugt til at huse flygtninge. Nu er de i alt tre boligblokke samt det gamle centralkøkken og renseri sat til salg. Foto: Henrik C. Sandvad
Sygehusgrunden i Brædstrup er i udbud frem til 24. september. Flere potentielle købere har været på besøg.

Brædstrup: Noget tyder på, at der er stor interesse for at overtage de gamle sygepleje-lejligheder samt det nedlagte centralkøkken og renseriet, der engang hørte til det nedlagte Brædstrup Sygehus.

Hele den 7189 kvadratmeter store grund og de tilhørende bygninger er sat til salg som projektejendom, og erhvervsejendomsmæglerfirmaet Nordicals afdeling i Horsens har på vegne af Region Midtjylland taget hul på en udbudsrunde, der varer frem til den 24. september klokken 12.

Og Nordicals kan oplyse, at der faktisk er interesse for det tidligere sygehusområde:

Annonce

- Der er pænt gang i det. Vi har allerede haft en del fremvisninger, og vi har skrevet flere fremvisninger op i kalenderen, siger ejendomsmægler Mark Bruun Mathiassen fra Nordicals.

Nordicals Horsens modtager tilbuddene, og i oktober bliver der så truffet en politisk beslutning i regionsrådet.

Det er ikke ret tit, at vi ser sådan noget som det her sat til salg.

Mark Bruun Mathiassen, ejendomsmægler hos Nordicals

På forhånd er erhvervsmæglerne ret optimistiske:

- Det er ikke ret tit, at vi ser sådan noget som det her sat til salg. Det store område ligger jo i byen, og der er bestemt gode muligheder med det. Lejlighederne i boligblokkene skal renoveres, men er ganske fine, og i den nye kommuneplan er der lagt op til, at resten af området kan anvendes til boliger. I det hele taget er beliggenheden i Brædstrup god, fordi der er sket en kraftig udvikling af byen, siger Mark Bruun Mathiassen.

Ingen mindstepris

Der er ikke fastsat nogen mindstepris, og Region Midtjylland, der ejer området, kan teoretisk set beslutte at forkaste alle tilbud. I slutningen af oktober vil regionsrådet træffe beslutning om salget, så alle de tilbud, der kommer ind frem til 24. september, skal gælde indtil 29. oktober.

Sygehusområdet, som ligger på adresserne Bjerregade 10 og Skovbrynet 3A-C m.fl. i Brædstrup, består af 3792 kvadratmeter bygninger, og så er der som nævnt et grundareal på 7189 kvadratmeter, som også indeholder den tidligere sygehushave.

Selve sygehuset blev revet ned i 2014. Herefter blev Gudenå Hospice opført på en del af grunden. I forvejen havde Brædstrup Livsstilscenter til huse lige i nærheden, og det har centret stadig.

Det er ikke første gang, at Region Midtjylland prøver at sælge den tidligere sygehusgrund i Brædstrup. Allerede da Region Midtjylland overtog bygningerne efter Vejle Amt, forsøgte man. Dengang var prisen angiveligt 50 mio. kr., men ingen bød, og bygningerne stod tomme i længere tid.

Nu er situationen anderledes. I de seneste par år er der sket en stigning i tilflytningen til Brædstrup. Mange nye boliger er skudt op, og hele midtbyen er blevet moderniseret med det nye Banetorv. Det betyder, at Brædstrup er blevet noget mere attraktiv siden den sidste salgsrunde.

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Biograf-succes langt ude på landet: Klovborg Kino har klaret sig i 25 år og fortsætter med de samme ejere

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Brædstrup Genbrug fejrede 40 år

Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Peter trækker i trøjen: Han skal være feltpræst i Irak

Brædstrup Avis

Oplev Firgårde-fundene og jernalderlivet på tæt hold

Brædstrup Avis

Mylder i kirken: En ekstra omgang med baby-salmesang

Brædstrup Avis

Hæder til spejderleder: Fik pris for mange års indsats

Brædstrup Avis

Nissernes afskedsparade: Star Me fejrer den sidste overdådige juleudstilling før lukning

Brædstrup Avis

Fra penge til kød: Bankfilial blev forvandlet til slagterbutik

Brædstrup Avis

Hygge med hestekræfter: Traktortræk i oktober

Brædstrup Avis

Lykkecup med glitter og glæde

Brædstrup Avis

Jodle Birges søn sang til efterårsfest på Klovenhøj

Brædstrup Avis

Pernille låser døren: Blomstergården sadlede helt om

Brædstrup Avis

Kultursamvirke er klar til at dele penge ud

Brædstrup Avis

Kunstværksted på biblioteket: Tre professionelle kunstnere fortæller om deres kunst

Brædstrup Avis

Hospitalsklovne til årsmøde i støtteforening

Brædstrup Avis

Lars Rohde viser cobra-kunst på Tinghuset

Brædstrup Avis

Vellykket kick-off for Business Brædstrup

Brædstrup Avis

Bakkelandets Folkedansere er klar igen

Brædstrup Avis

Værested for psykisk syge fejrede flytning: Gnisten bor nu under biblioteket

Brædstrup Avis

Så kom der ild i pejsen: Pejseshow ramte plet på humor og musik, og publikum var med

Brædstrup Avis

Sådan rengør du bedst dine sko

Brædstrup Avis

Sådan slipper du af med hvepsene i haven

Brædstrup Avis

Huller og plak: Undgå en bakteriekrise i munden

Annonce