Annonce
Brædstrup Avis

Løbeklub dropper nytårsløb, men holder det online

Selvom det fysiske nytårsløb i Brædstrup er aflyst i år, er der stadig mulighed for at snøre løbeskoene og komme ud og motionere. Løbeklubben8740dk holder nemlig det traditionelle nytårsløb virtuelt på Facebook. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Det årlige nytårsløb i Brædstrup kan ikke holdes i den traditionelle form på grund af forsamlingsforbuddet. Løbeklubben8740dk har derfor i stedet valgt at gøre løbet virtuelt.
Annonce

Brædstrup: Der bliver vendt op og ned på det traditionelle nytårsløb i Brædstrup i år. Sådan lyder det fra den lokale løbeklub, Løbeklubben8740dk.

Forsamlingsforbud på maks. 10 personer og et stort traditionelt nytårsløb med mange deltagere hænger ikke sammen i et coronaår, så derfor har den lokale løbeklub valgt at aflyse det fysiske løb, som skulle finde sted torsdag 31. december.

Helt opgive løbet vil løbeklubben imidlertid ikke, og derfor er klubben gået nye veje for at afholde nytårsløbet alligevel.

- På grund af forsamlingsforbuddet kan Løbeklubben 8740dk desværre ikke gennemfører nytårsløb og walk, som vi plejer. Derfor forsøger vi med en virtuel udgave. Det er så ærgerligt, fordi løbet er vokset kraftigt i det seneste par år, og vi var godt i gang med at lave en tradition for nytårsløbet i byen og omegnen. Vi håber derfor virkelig, at folk vil tage den her version til sig og deltage, siger Dorte Lendal, formand for Løbeklubben8740dk.

Nytårsløbet blev startet i 2017, og det er over årene vokset til over 250 deltagere sidste år. De vælger enten at gå tre kilometer eller tage en rask løbetur på fire kilometer om formiddagen før den store nytårsfest.

Annonce

Del løbeturen på nettet


Vi håber, at der bliver en kæmpe opbakning til den her måde at afvikle begivenheden på, så vi trods alt føle os samlet hver for sig på årets sidste dag.

Dorte Lendal, formand for Løbeklubben8740dk


I løbeklubben havde man en forventning om, at nytårsløbet ville tiltrække 250-300 deltagere i år, men nu prøver klubben i stedet at afvikle løbet som en begivenhed på Facebook.

- Man vil kunne finde begivenheden på Facebook under Løbeklubben8740dk. Her bliver der mulighed for at uploade et billede på begivenheden fra deltagernes gå- eller løbetur. De kan også skrive en lille hilsen med billedet med et ønske om et godt nytår til resten af byen og omegn. I klubben håber vi, at begivenheden bliver et samlingspunkt for hele byen, siger Dorte Lendal.

Formanden for Løbeklubben, Dorte Lendal, håber på stor opbakning til det virtuelle nytårsløb på årets sidste dag. Arkivfoto: Peter Hald

Rent praktisk bliver det virtuelle løb således, at man samles i mindre grupper af løbere eller vandrere, som går eller løber en tur. Herefter kan man uploade et billede af arrangementet på Facebook.

- Vi håber, at der bliver en kæmpe opbakning til denne måde at afvikle begivenheden på, så vi trods alt kan føle os samlet hver for sig på årets sidste dag. Vi har så meget brug for noget at være fælles om igen, og jeg håber virkelig, at folk vil tage den her version til sig, siger Dorte Lendal.

Annonce

Satser på broløb næste år

Løbeklubben måtte i år aflyse Den Genfundne Broløbet på grund af forsamlingsforbuddet, men klubben er i gang med forberedelserne til næste års løb.

- Hvis alt går vel, sætter vi billetter til broløbet til salg i december. Det vil selvfølgelig blive et løb med restriktioner, og det bliver noget med, at man er i mindre grupper, og så deler vi walk og løb ad. Vi håber og tror på, at vi kan gennemføre det på denne måde, siger Dorte Lendal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce