Annonce
Brædstrup Avis

Lampetyv blev opdaget: Satte i løb over marken

Genrefoto: Michael Bager

Voerladegård: En ejendom på Holmedal i Voerladegård havde natten til onsdag en ubuden gæst, som ifølge politiets døgnrapport er kommet ind via en ulåst hoveddør. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Husets beboer, en 58-årig mand, konstaterede omkring klokken 3 uro i stuen, hvor gerningsmanden var i færd med at stjæle designerlamper, oplyser politiet. Det fik gerningsmanden til at stikke af, og ifølge døgnrapporten satte han i løb henover en mark mod Klostermøllevej, hvor han satte sig i en bil og kørte mod Gammel Rye.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have set en bil i området på det pågældende tidspunkt, siger vagthavende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Powerpull udskydes til 2022

Annonce