Annonce
Brædstrup Avis

Lasse vil bringe gaver ud

Sportigan-indehaver Lasse Jakobsen indfører nu en ordning, hvor butikken vil køre ud med julegave-pakker til kunderne. Foto: Peter Hald
Lasse Jakobsen fra Sportigan i Brædstrup vil indføre en særlig jule-udbringningstjeneste.
Annonce

Brædstrup: Om lidt begynder julehandlen, og butikkerne i Brædstrup er godt i gang med forberedelserne. I år kan julehandlen godt blive lidt anderledes på grund af corona-epidemien, men netop det er med til at øge kreativiteten blandt butikkerne.

En af de kreative forretninger i Brædstrup er Sportigan på Bredgade. Her har indehaver Lasse Jakobsen fået en lys idé:

- Vi pakker gaver ind for vores kunder og leverer gaverne til deres hoveddør... gratis, siger Lasse Jakobsen.

Han og kollegerne i butikken er klar til at trille rundt med "gave-ture" i forretningens varebil, og han er indstillet på, at der godt kan gå noget fyraftens-tid med det.


Jeg håber og tror på, at vi får en udmærket julehandel. Alle er klar over, at det er vigtigt at støtte de lokale butikker.

Lasse Jakobsen


- Skulle det knibe med tiden, har vi nogle gode tilkaldevikarer, fortæller Lasse Jakobsen.

- Jeg håber og tror på, at vi får en udmærket julehandel. Alle er klar over, at det er vigtigt at støtte de lokale butikker, og mange er ikke så bekymrede for at gå i butikker... de ved jo, at vi passer på og bruger mundbind og håndsprit. Men der vil jo være nogle, der ikke kan troppe op i butikkerne, og derfor får alle muligheden for at få leveret. De kan bare ringe eller sende en mail til os, forklarer Sportigan-indehaveren.

Annonce

Andre vil følge efter

Gave-leveringsordningen begynder straks, og Lasse Jakobsen understreger, at der vil være de sædvanlige muligheder for at få byttet tingene, hvis det er nødvendigt, da der bliver sat byttemærker på alle gavepakker.

- Foreløbig er vi vist den eneste butik, der lancerer sådan en ordning med at levere gavepakker til døren, men jeg tror ikke vi bliver de eneste. Andre vil følge trop, siger Lasse Jakobsen.

Ideen er opstået i et Sportigan-netværk, som Lasse Jakobsen er med i. Han kan berette, at flere andre Sportigan-butikker i andre byer vil indføre samme ordning.

Julehandlen vil uanset omsætningens størrelse i butikkerne ikke blive helt det samme. På grund af restriktionerne har handelsstandsforeningen Brædstrup Handel & Erhverv været nødt til at aflyse de traditionelle store jule-arrangementer.

Men der kommer julebelysning op, og det store juletræ bliver også sat op. Der bliver bare ikke noget med dans omkring træet.

- Det er kedeligt, at vi ikke kan gennemføre de arrangementer, men vi kan jo ikke bryde reglerne. Som nævnt håber jeg, at vi får en fornuftig julehandel. Jeg tror, at folk giver os en chance, og jeg tror, at vi vil klare os udmærket i Brædstrup. Vi har nogle fordele. Kunderne kan parkere lige udenfor butikkerne, og der er en enorm lokalpatriotisme, fortæller Lasse Jakobsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Lasse vil bringe gaver ud

Brædstrup Avis

Madbutik udvider med café

Annonce