Annonce
Brædstrup Avis

Lokal mægler glæder sig over hussalget: 2020 bliver et godt år

Der har været godt gang i boligmarkedet i Brædstrup i år. Det gælder også i boligområdet Galgehøj og Fredsbovej, hvor der nu kun er fire grunde og to udstillingshuse til salg. Foto: Henrik Sandvad
Der er fortsat grøde i det lokale ejendomsmarked i og omkring Brædstrup. 2020 tegner til at blive lige så godt som 2019, der var et rigtig godt år for hushandler, lyder det fra Nybolig Brædstrup.
Annonce

Brædstrup: 2020 har på mange måder været et specielt år, men det lokale boligmarked i postnummer 8740 Brædstrup har holdt tempoet, selvom verdenen har været ramt af coronakrise.

Sådan lyder det fra Nybolig i Brædstrup, som tegner sig for knap halvdelen af alle bolighandler i området.

- Vi regner med, at vi når cirka 80 hushandler i år, og det er ganske flot. 2020 tegner derfor til at blive et lige så godt år som 2019, og det var i forvejen et godt år, siger Rasmus Friis Kronborg, daglig leder hos Nybolig Brædstrup.

Nybolig overtog i 2018 salget af Huscompagniets projekt på Galgehøj og Fredsbovej, og her har kædens mæglere i de seneste to år haft travlt med at vise nye købere muligheden for at flytte i et nyt hus. I 2018 var der 22 byggegrunde til salg, og nu er der kun seks tilbage.

- Da der først kom hul på det, er det gået stærkt med at sælge i det område. Det er næsten hele tiden, at der bliver bygget huse derude, og det har selvfølgelig givet andre mod på det, når de kan se, at det er et område, hvor der sker noget, siger Rasmus Friis Kronborg.

Annonce

Nye byggegrunde

Den lokale ejendomsmægler oplyser, at der reelt kun er en byggegrund tilbage på Galgehøj, da der er udstillingshuse på de andre to ledige grunde. Herudover er der tre grunde på Fredsbovej.


Det er rigtig vigtigt med nye byggegrunde, for byen skal gerne kunne tilbyde hele paletten inden for boliger. Her er nybyg en rigtig vigtig del. Der kommer mange unge familier udefra fra f.eks. Aarhus og Skanderborg, hvor priserne er blevet for høje.

Rasmus Friis Kronborg, daglig leder


I forbindelse med dette års budgetforlig i Horsens Byråd forpligtede forligspartierne sig på, at der skal etableres nye byggegrunde i Brædstrup inden for et år, og det vækker glæde i den lokale ejendomsmæglerkæde.

- Det er rigtig vigtigt med nye byggegrunde, for byen skal gerne kunne tilbyde hele paletten inden for boliger. Her er nybyg en rigtig vigtig del . Der kommer mange unge familier udefra fra f.eks. Aarhus og Skanderborg, hvor priserne er blevet for høje. Så vælger mange at søge lidt længere ud, hvor man kan få indfriet drømmen om et nybygget hus, siger Rasmus Friis Kronborg.

Annonce

Flere boliger på vej

Boligmarkedet i Brædstrup har holdt dampen oppe på trods af coronakrise. Det har også givet travlhed i Nybolig Brædstrup. Her ses fra venstre indehaver Steffen Tornvig, Mathias Tornvig, Rasmus Friis Kronborg og Carina Dam. Foto: Henrik Sandvad

Til næste år kommer der mange nye lejligheder på markedet i Brædstrup, når de første lejligheder står færdig i Sønderhaven og i Krohaven. Det er begyndt at give lidt flere parcelhuse til salg i Brædstrup, men det er vigtigt for hussælgerne at komme i gang med salgsprocessen nu, påpeger den lokale ejendomsmægler.

- Vi holdt i november gratis vurderings-weekend, hvor folk fik mulighed for at få en vurdering af deres hus. Her fik vi også en god snak med husejerne omkring, hvad der er af muligheder både med at eje og leje. Det er ofte en svær proces at sætte sit hus til salg, fordi det ikke bare er mursten, men også minder og et liv. Her fik vi også kigget på, hvad der er af muligheder at komme over i. Det er dog også vigtigt at komme tidligt i gang med salgsprocessen, så man ikke er under tidspres. Der var mange, som benyttede det tilbud, så det regner vi med at køre det igen i januar, siger Rasmus Friis Kronborg.

Tiltaget har betydet, at nogle valgte at sætte deres hus til salg, men ellers har det været mindst lige så vigtigt at forberede de kommende hussælgere på salgsprocessen og deres muligheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce