Annonce
Brædstrup Avis

Mobil politistation på besøg

Brædstrups landbetjent Tommy Petersen (til venstre) og hans kollega Daniel fra Horsens var en smut på SuperBrugsens parkeringsplads med den mobile politistation. Foto: Peter Hald
Annonce

Brædstrup: En steghed torsdag eftermiddag den 25. juni stod to uniformerede politibetjente midt på parkeringspladsen foran SuperBrugsen i Brædstrup. Det var Brædstrups landbetjent Tommy Petersen og hans kollega Daniel fra stationen i Horsens, der var kommet på visit med den mobile politistation, der havde form af en hvid VW kassevogn.

Meningen med den slags besøg er at signalere nærhed og synlighed, understregede Tommy Petersen.

Rundt regnet fire gange om året kommer den mobile politivogn på besøg i byen, og så kan borgerne få en snak med betjentene om den lokale ordenshåndhævelse.

Denne torsdag var nogle af de tilbagevendende emner færdsel og færdselskontrol og hvordan man forholder sig, når der blive begået indbrud, fortalte landbetjenten.

- Det var varmt... men hyggeligt. Det er ofte nemmere for folk at tale med os her, end når vi er på stationen, lød det fra Tommy Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Senioridræt starter sæsonen

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce