Annonce
Brædstrup Avis

Mosstock Festival må aflyse igen-igen

Mosstock Festival bliver heller ikke til noget i år, men festival-folkene håber at komme stærkt igen næste år. Arkivfoto: Morten Pape
Corona-regler sætter for andet år i træk stopklodserne i for den lille Mosstock Festival.

Klostermølle: For andet år i træk må Danmarks ældste musikfestival Mosstock Festival aflyse. Normalt finder Mosstock Festival sted den første weekend i august, og det har den gjort næsten hvert år siden 1971, da initiativtageren Niels Godrum lod sig inspirere af den berømte amerikanske Woodstock-festival. Navnet Mosstock er en kombination af Woodstock og Mossø, da festivalpladsen ligger på en mark nær Mossø.

Men coronaen har igen bremset musikken ved den store sø. Også i 2020 måtte Mosstock-folkene aflyse deres festival.

Den lille musikfestival er en chance for nye unge bands og amatørbands til at vise deres kunnen, så de må i år søge andre steder hen.

Annonce

Netop det faktum, at Mosstock er for amatørbands, betyder til gengæld, at økonomien i festival-foreningen ikke bryder sammen.

- Vi VIL fejre vores jubilæum næste år, og i 2022 håber jeg, at alle kan holde festival, siger Mosstocks eventkoordinator Sarah Nicole. Arkivfoto: Peter Hald

- Vi plejer først at betale vores bands, efter at de har spillet, så vi har ikke noget udestående på det plan, og vi har ikke så mange faste udgifter ellers, så jeg tænker, at vi kan holde skindet på næsen, siger Mosstocks eventkoordinator Sarah Nicole.

- Men det er superærgerligt, at vi må aflyse. Der er for mange restriktioner, selv om der kommer nogle andre regler for mindre festivaler. Vi kan simpelthen ikke nå at tilpasse os de regler. Vi vil gerne bevare "Mosstock-ånden", og vi er en intim festival, så hvis festivalen for eksempel skulle inddeles i sektioner, vil det gå imod den måde, som vi gerne vil holde festival på, siger Sarah Nicole.

Jubilæum må vente

Aflysningen er ekstra ærgerlig set i lyset af, at det netop i år er præcis 50 år siden, at den allerførste Mosstock Festival så dagens lys.

Mosstock Festival

Mosstock Festival så dagens lys i 1971, og initiativtageren var Niels Godrum, der var blevet meget inspireret af den berømte Woodstock Festival i USA i 1969.

Niels Godrum havde set filmen om Woodstock og skabte sammen med nogle venner en miniature-udgave på familiens gård ved Gudenåens udløb til Mossø (deraf navnet Mosstock).

I alle årene har Mosstock været en festival for fremadstormende amatørbands, men flere af musikerne og grupperne fra Mosstock er blevet kendte i årenes løb - blandt andre Go Go Berlin, Emmelie de Forest og Tim Schou.

- Vi VIL fejre vores jubilæum næste år, og i 2022 håber jeg, at alle kan holde festival. Musikfestivaler er jo en del af vores kultur og noget, som vi alle får energi af, siger Sarah Nicole.

Planlægningen af festivalen i 2022 er allerede så småt begyndt, og her kan Sarah Nicole afsløre, at man satser på at holde festivalen en uge tidligere end normalt, nemlig i dagene 28., 29. og 30. juli 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Nye bænke i tennisklubben

Erhverv

Brygger Olsen besøger Fru Skov

Brædstrup Avis

Ingen kemi i Ring Sø

Erhverv

VVS-firma har fået en el-afdeling

Brædstrup Avis

Havekredsen rykker ud

Annonce