Annonce
Brædstrup Avis

Ni læsninger i Træden Kirke

Igen i år kan Træden Kirke byde inden for til De ni læsninger, som er en musikgudstjeneste. Foto: Morten Pape
Annonce

Træden: Igen i år kan Træden Kirke invitere til De ni læsninger. Traditionen tro vil gudstjenesten forestås af lokale kræfter, som vil bidrage med oplæsning af teksterne, samt musikalske indslag.

De Ni Læsninger er en musikgudstjeneste og en forberedelsesgudstjeneste til julen, og blev opfundet af præsten Eric Milner-White fra England i 1918.

Han ønskede at bringe fornyelse i kirkens liturgiske liv, og dét må man sige lykkedes, eftersom det er blevet et indslag, som har bredt sig til rigtig mange landes kirker.

Det gælder også i Træden Kirke men med det specielle, at det er lokale frivillige kræfter, som bærer gudstjenesten.

Til læsningerne kan man høre gammel og ny musik; gamle musikudøvere og nye ditto. Der vil være lidt af hvert mellem tekstlæsningerne, som strækker sig fra Skabelsen til Jesu fødsel, og er genfortalt af Bjarne Reuter.

Der vil være fællessalmer og fællessang. Efter gudstjenesten er der Gløgg og æbleskiver i forsamlingshuset. Vel mødt til De ni Læsninger i Træden Kirke søndag 8. december klokken 15.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce