Annonce
Brædstrup Avis

Ny messehagel i Tyrsting Kirke

Den nye messehagel i Tyrsting Kirke er fremstillet af kunstnerparret Inge-Lise og Flemming Bau. Den kommer i brug første gang 27. september. Foto: Vagn H. Sørensen
Annonce

Tyrsting: Klovborg-Tyrsting menighedsråd har længe arbejdet på at få en ny messehagel til brug ved gudstjenesterne i Tyrsting kirke. Den eksisterende messehagel er meget slidt og har ikke været i brug i længere tid for at skåne den. Men nu er der fremstillet en ny.

Menighedsrådet tog kontakt til kunstnerparret Inge-Lise og Flemming Bau, der har lavet mange flotte messehageler til kirker rundt om i Danmark. De var med på ideen, og på et møde kom de med nogle tanker, som var helt i overensstemmelse med det, rådet gerne ville have til kirken, fortæller menighedsrådsformand Vagn Hougaard Sørensen.

Parret lægger vægt på at bruge gode, gamle håndværk, hvor trådene er farvet med naturfarver, udvalgt af kunstneren.

Ved høstgudstjenesten i Tyrsting søndag 27. september klokken 10.30 vil messehagelen blive ”afsløret” og indviet, og alle er velkomne til at være med til denne festgudstjeneste. Her kan man også møde kunstnerparret ved en lille reception i kirken efter gudstjenesten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Her er de nye menighedsråd

Brædstrup Avis

På sporet af Emma Gad

Annonce