Annonce
Brædstrup Avis

Nyt erhvervsnetværk vil samle butikker, virksomheder og foreninger

Janne Skov, formand for Brædstrup Handel & Erhverv, i sin butik Fru Skov. Hun glæder sig til at få sat gang i det nye netværks-samarbejde. Foto: Peter Hald
Brædstrup Handel & Erhverv vil arbejde sammen med Brædstrup Lokalråd, Rotary og Round Table.
Annonce

Brædstrup: Et nyt netværk for erhvervslivet og butikkerne i Brædstrup og omegn er ved at se dagens lys. Brædstrup Handel & Erhverv vil danne netværket sammen med Brædstrup Lokalråd, Rotary og Round Table, og formået er at skabe et tættere samarbejde og få gjort virksomhederne mere synlige over for hinanden.

- Vi vil både have de store virksomheder med, butikkerne og de mindre virksomheder. Sammen kan vi være med til at løfte udviklingen i Brædstrup, siger formanden for Brædstrup Handel & Erhverv, Janne Skov.

Netværket handler blandt andet om at skabe nye kontakter:

- Der er jo virkelig mange virksomheder her i området, og vi kender ikke alle sammen hinanden, konstaterer Janne Skov.

Ideen er, at medlemmerne i netværket kan mødes til arrangementer 10 gange om året, hvor man vil diskutere relevante emner.

- Vi kan hjælpe hinanden, og når vi mødes, kan vi nogle gange krydre møderne ved at få fat i dygtige foredragsholdere. Desuden vil vi mindst en gang om året gerne lave et større arrangement, hvor vi kan hyre kendte folk til at medvirke, fortæller Janne Skov.


Der er jo virkelig mange virksomheder her i området, og vi kender ikke allesammen hinanden.

Janne Skov, formand for Brædstrup Handel & Erhverv


Det nye netværk, der ikke har fået et officielt navn endnu, skal stiftes på en generalforsamling i starten af det nye år og kan ifølge Janne Skov begynde at holde arrangementer i det tidlige forår.

Annonce

Corona bremser det sociale

Netværket kan være med til at sætte skub i flere ting i det nye år, og det kommer nok som en kærkommen udvikling, da Brædstrup Handel & Erhverv går et lidt stille efterår og jul i møde på grund af corona-epidemien.

Risikoen for corona-smitte betyder, at Brædstrup Handel & Erhverv bliver nødt til at aflyse de større sociale arrangementer i efteråret og julen.

- Vi var ellers langt fremme i planlægningen af for eksempel halloween, men vi bliver desværre nødt til at aflyse. Også late night må vi aflyse, ligesom julearrangementet på Stationspladsen. Juletræet bliver ganske vist sat op på torvet, men der kommer ikke nogen sociale aktiviteter i forbindelse med det, fortæller Janne Skov.

Halloween var en stor succes sidste år med næsten 1000 medvirkende, men en forsamling af så mange mennesker vil ikke gå an i disse corona-tider.

Helt stille i byen bliver der dog ikke. De enkelte butikker kan godt holde nogle arrangementer for sig selv, men man skal gøre noget for at undgå mylder og ikke holde arrangementer, der kan medføre en vis smitterisiko. Vinsmagnings-arrangementer og lignende smage-arrangementer bliver der nok ikke mange af af den grund.

- Det bliver lidt kedeligt, men vi er nødt til at gøre noget, så kunderne ikke klumper sig for meget sammen. Hos os her i Fru Skov udvider vi med en ekstra disk, og vi ansætter ekstra personale for at undgå for meget kø. Og jeg vil opfordre kunderne til, at de allerede nu begynder at købe julegaver i butikkerne netop for at undgå kø-dannelser, siger Janne Skov.

Hun ærgrer sig over, at man er nødt til at aflyse sociale arrangementer, men butikkerne kan trods coronaen godt holde omsætningen, mener hun:

- Folk i Brædstrup er blevet meget bevidste om at handle lokalt. Det kan vi mærke, konstaterer hun.

- Folk i Brædstrup er blevet meget bevidste om at handle lokalt. Det kan vi mærke, konstaterer Janne Skov, formand for Brædstrup Handel & Erhverv. Foto: Peter Hald
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Ravnen Munin landede i Dommerhaven

Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

BIF-vinderen er fundet

Annonce