Annonce
Brædstrup Avis

Nyt returflaske-rum hos ABC er populært

Bestyrer Allan Søgaard er særdeles tilfreds med det nye returflaske-rum hos ABC-supermarkedet. Også kunderne har taget godt imod det. Foto: Peter Hald
ABC-supermarkedet i Brædstrup har indviet et helt nyt returflaske-rum.
Annonce

Brædstrup: To splinternye flaskeautomater og et nyindrettet stort og lyst returflaske-rum. Det er noget, der har vakt opmærksomhed blandt kunderne i ABC Lavpris-supermarkedet på Rådhusgade i Brædstrup.

Før skulle man aflevere pantflasker i en flaskeautomat, der var anbragt i butikkens udgangsparti. Der var kun den ene flaskeautomat, og da den efterhånden var "kommet op i årene" og ikke var så hurtig, så kunne der opstå kø.

Men nu er der to flaskeautomater, og de har fået deres eget rum udenfor selve butikken i et lokale, der tidligere rummede indkøbsvogne.

- Vi kan simpelthen mærke, at flere er begyndt at handle her på grund af det nye returflaske-rum. Der er masser af plads, og automaterne er helt nye og hurtige. Så er der sjældent kø, og det er jo også en god ting i disse corona-tider, siger bestyrer Allan Søgaard med tilfredshed.

Der kommer meget mere returpant ind i disse dage. Dels sælges der flere danske øl og vand på grund af coronaens bremsende effekt på grænsehandlen, og dels er der kommet pant på flasker med juice og saft.

- Der er større behov for at aflevere flasker, siger Allan Søgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce