Annonce
Brædstrup Avis

Olympiade i mini-format: Spejdere var på OL-lejr

68 lokale spejdere har været på sommerlejr med OL-tema. Lejren fandt sted ved Borgmestergården i nærheden af Skanderborg. Foto: De Grønne Spejdere
De Grønne Spejdere fra Brædstrup holdt sommerlejr med OL-tema.

Brædstrup: Mandag 28. juni drog 68 forventningsfulde lokale spejdere og ledere afsted på sommerlejr. Turen gik til Borgmestergården ved Skanderborg og årets tema var Spejder-OL.

- Efter en lang nedlukning i vinters og et forår præget af corona-restriktioner var årets sommerlejr længe ventet. Bortset fra nogle få restriktioner, ekstra rengøring og masser af håndsprit kunne lejren afholdes på stort set normale vilkår. De yngste spejdere i 0.-2. klasse var med på lejren fra mandag til onsdag, mens de større spejdere fortsatte til fredag, fortæller Bente J. Hansen fra De Grønne Spejdere Brædstrup.

Når lejrens tema var Spejder-OL, skyldtes det selvfølgelig først og fremmest, at det er OL-år – men det var også fordi corona-nedlukningen gjorde, at både spejdere og ledere savnede tid til de klassiske spejderfærdigheder. Derfor var nogle af OL-disciplinerne også netop båltænding, GPS-løb, kogekunst på bål, osv.

Annonce

- OL-temaet startede allerede, da spejderne skulle afsted med bussen. Som alle ved, er der et stort fokus på sikkerheden, når et OL løber af stablen. Derfor skulle bagagen også tjekkes af en bombe/narko-hund og alle spejdere skulle gå gennem en metal-detektor svarende til dem, man møder i en lufthavn. Måske var det ikke en helt rigtig metaldetektor – og måske var det ikke en helt rigtig bombe/narko-hund – men sjovt var det i alt fald, og scenen var hermed sat for en rigtig OL-lejr, beretter Bente J. Hansen.

Ved lejrens start blev spejderne inddelt i nogle hold, der repræsenterede forskellige lande. Landene skulle så fremstille en fane og OL-tørklæder, så lejren kunne åbnes på ægte OL-manér med en velkomst-ceremoni med indmarch efter fanerne. Den olympiske ild blev også tændt.

Tirsdag var den helt store konkurrence-dag på lejren, hvor alle landene dystede indbyrdes. Her blev fx dystet i klatring, båltænding, kuglebane-bygning, snobrøds-bagning, tovtrækning, pionering – og kartoffelskrælning. Aftensmaden skulle jo også gøres klar.

Fællesskab på tværs af alder

- Noget af det helt særlige ved en sommerlejr for hele gruppen er at se, hvordan fællesskabet virker på tværs af aldersgrupper. De store spejdere hjælper de små - og de små spejdere elsker, når de store gider lege og hygge. Så da der en af dagene på lejren blev der afholdt para-OL, var det en fornøjelse at se, hvordan spejderne hjalp hinanden på tværs af alder, når de med forskellige handicaps skulle dyste i sjove discipliner, fortæller Bente J. Hansen.

En anden dag var de store spejdere i Skanderborg, hvor de dystede i en noget alternativ OL-disciplin. De var ikke på byløb, men på bytte-løb. Hvert hold fik udleveret en grydesvamp, som de skulle forsøge at få byttet til den bedste mulige ting. Sikke en entusiasme, der blev lagt for dagen – og resultatet var virkelig imponerende. Der blev byttet til både T-shirts, smagsprøver, mundbind, bleer, corona-kram – og en enkelt flagstang. Tænk, hvad man kan få ud af en grydesvamp.

Udover OL-temaet blev der også brugt masser af tid på alt det, der automatisk hører med til lejrlivet; hygge i soveposerne, båltænding, madlavning i det fri, sjov i patruljerne, lejrbål mv. Derudover blev der som noget særligt i år snittet en masse krus og andre flotte ting, da spejderne netop har investeret i en masse lækkert snitteudstyr. Kun de alleryngste spejdere overnattede indendørs, de ældste spejdere sov i shelter – mens alle andre sov i telte.

De grønne spejdere ved allerede nu, at næste års sommerlejr går til Hedeland ved Roskilde. Her afholdes nemlig for tredje gang ”Spejdernes lejr”, der er en landsdækkende sommerlejr for op mod 40.000 grønne og blå spejdere. Indtil denne store oplevelse er der mulighed for at få en masse lokalt spejderliv, når de grønne spejdere i Brædstrup inden længe starter op for en ny sæson.

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Biograf-succes langt ude på landet: Klovborg Kino har klaret sig i 25 år og fortsætter med de samme ejere

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Brædstrup Genbrug fejrede 40 år

Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Peter trækker i trøjen: Han skal være feltpræst i Irak

Brædstrup Avis

Oplev Firgårde-fundene og jernalderlivet på tæt hold

Brædstrup Avis

Mylder i kirken: En ekstra omgang med baby-salmesang

Brædstrup Avis

Hæder til spejderleder: Fik pris for mange års indsats

Brædstrup Avis

Nissernes afskedsparade: Star Me fejrer den sidste overdådige juleudstilling før lukning

Brædstrup Avis

Fra penge til kød: Bankfilial blev forvandlet til slagterbutik

Brædstrup Avis

Hygge med hestekræfter: Traktortræk i oktober

Brædstrup Avis

Lykkecup med glitter og glæde

Brædstrup Avis

Jodle Birges søn sang til efterårsfest på Klovenhøj

Brædstrup Avis

Pernille låser døren: Blomstergården sadlede helt om

Brædstrup Avis

Kultursamvirke er klar til at dele penge ud

Brædstrup Avis

Kunstværksted på biblioteket: Tre professionelle kunstnere fortæller om deres kunst

Brædstrup Avis

Hospitalsklovne til årsmøde i støtteforening

Brædstrup Avis

Lars Rohde viser cobra-kunst på Tinghuset

Brædstrup Avis

Vellykket kick-off for Business Brædstrup

Brædstrup Avis

Bakkelandets Folkedansere er klar igen

Brædstrup Avis

Værested for psykisk syge fejrede flytning: Gnisten bor nu under biblioteket

Brædstrup Avis

Så kom der ild i pejsen: Pejseshow ramte plet på humor og musik, og publikum var med

Brædstrup Avis

Sådan rengør du bedst dine sko

Brædstrup Avis

Sådan slipper du af med hvepsene i haven

Brædstrup Avis

Huller og plak: Undgå en bakteriekrise i munden

Annonce