Annonce
Brædstrup Avis

Sådan rengør du bedst dine sko

Skotypen sneakers er blevet yderst populær de seneste par år, og det har også sat skub i markedet for rengøringsmidler, der egner sig specielt til sko. (Arkivfoto)
Undgå tørretumbleren og tandpastaen, når du rengør dine sko. Til gengæld skal du lave din research ordentligt, så du anvender de rigtige produkter og metoder.

Hus og Have: En flot kjole, en stilet jakke, et par smarte bukser - og et par beskidte, mudrede sko, der ødelægger hele billedet.

Dine sko har behov for en regelmæssig rengøring, hvis du ønsker at se præsentabel ud.

Og det kan både gøres på fornuftige og uhensigtsmæssige måder, hvis man spørger Mads Emil Grove Møller, som er stylist og modeformidler:

Annonce

- Der er jo kommet en helt ny industri, der lever af at lave rengøringsprodukter specifikt til fodtøj, som især er populær hos de her sneaker-ekstremister, som samler på sko, fortæller han.

Og selvom han måske selv kan falde ind under denne kategori, er han ikke for fin til at tage andre og mere primitive rengøringsmidler i brug, når han rengør sine gummisko.

- Jeg bruger ofte bare en balje med varmt vand og sulfo, en god mikrofiberklud og et håndklæde. Tandbørster er også god til at rense små sprækker, syninger og sko af mesh-agtigt materiale, siger han.

Her går han minutiøst frem og fokuserer på en lille del af skoen ad gangen:

- Først tager jeg yderkanten af sålen, så snuden, så venstre side og så højre side. Det gør rengøringen mere overskuelig og detaljeret. Og så tørrer jeg efter med et håndklæde efter hver lokalbehandling, forklarer han.

Google er din ven

Indehaveren af Karls Kicks, Clean Sneaks og skorens.dk, Karl Faurholt, anbefaler, at man altid søger gode råd på nettet, inden man begiver sig ud i rengøringen.

- Det er vigtigt at undersøge, om du skal bruge bestemte produkter og metoder til de forskellige typer af sko. Her skal man især være opmærksom på læder- og ruskindssko, siger han.

Samtidig er det en god idé at være kritisk over for mange af de ting, man kan finde på nettet:

- Folk kommer ind med pletter på skoene fra tandpasta, fordi de har set, at andre har brugt det til rengøring af sko på de sociale medier. Men det fungerer altså ikke særlig godt, siger han.

Hvis man er den mere dovne type, kan vaskemaskinen også anvendes til nogle former for sko:

- Helfarvede stofsko kan godt komme i maskinen, hvis man vasker dem på max 30 grader med en lav omdrejning. Men farven kan godt finde på at løbe eller smitte af, siger Karl Faurholt.

Annonce

Tør på den rigtige måde

Ifølge de to sko-entusiaster må man aldrig putte sine sko i tørretumbleren, da de kan miste deres form eller blive helt ødelagte.

Men ifølge Karl Faurholt, er det vigtigt, at man ikke tørrer skoene for langsomt:

- Hvis våde sko bare står i flere dage, kan de mugne. Og så er de altså ødelagte, advarer han.

Han foreslår derfor, at man i stedet stiller dem i et varmt og tørt rum, eller at man stiller dem udenfor til lufttørring.

Lufttørring af sko er Mads Emil Grove Møller også fan af. Han har dog dårlig erfaring med at tørre sko for hurtigt:

- Hvis man tørrer sko på radiatoren eller med en hårtørrer, kan dårlig lugt sætte sig fast i skoen, siger han.

Begge har god erfaring med, at rene eller nye snørebånd kan påvirke helhedsudtrykket af skoen betragteligt.

Her råder Mads Emil Grove Møller til, at man vasker snørebåndene i vaskemaskinen, mens Karl Faurholt råder til, at man køber et par billigt:

- Det er en god investering for at holde et par dyre sko pæne, siger han.

Rengøring af sko

Acetone, som man også finder i neglelakfjerner, fungerer rigtig godt til at fjerne skidt og pletter fra hårde gummisåler. Det er dog et meget stærkt kemikalie, som man skal være forsigtig med.

Dub det på en vatrondel, og forsøg dig langsomt frem.

Vær opmærksom på, at acetone vil fjerne farven på skoen, hvis materialet er malet.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Biograf-succes langt ude på landet: Klovborg Kino har klaret sig i 25 år og fortsætter med de samme ejere

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Brædstrup Genbrug fejrede 40 år

Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Peter trækker i trøjen: Han skal være feltpræst i Irak

Brædstrup Avis

Oplev Firgårde-fundene og jernalderlivet på tæt hold

Brædstrup Avis

Mylder i kirken: En ekstra omgang med baby-salmesang

Brædstrup Avis

Hæder til spejderleder: Fik pris for mange års indsats

Brædstrup Avis

Nissernes afskedsparade: Star Me fejrer den sidste overdådige juleudstilling før lukning

Brædstrup Avis

Fra penge til kød: Bankfilial blev forvandlet til slagterbutik

Brædstrup Avis

Hygge med hestekræfter: Traktortræk i oktober

Brædstrup Avis

Lykkecup med glitter og glæde

Brædstrup Avis

Jodle Birges søn sang til efterårsfest på Klovenhøj

Brædstrup Avis

Pernille låser døren: Blomstergården sadlede helt om

Brædstrup Avis

Kultursamvirke er klar til at dele penge ud

Brædstrup Avis

Kunstværksted på biblioteket: Tre professionelle kunstnere fortæller om deres kunst

Brædstrup Avis

Hospitalsklovne til årsmøde i støtteforening

Brædstrup Avis

Lars Rohde viser cobra-kunst på Tinghuset

Brædstrup Avis

Vellykket kick-off for Business Brædstrup

Brædstrup Avis

Bakkelandets Folkedansere er klar igen

Brædstrup Avis

Værested for psykisk syge fejrede flytning: Gnisten bor nu under biblioteket

Brædstrup Avis

Så kom der ild i pejsen: Pejseshow ramte plet på humor og musik, og publikum var med

Brædstrup Avis

Sådan rengør du bedst dine sko

Brædstrup Avis

Sådan slipper du af med hvepsene i haven

Brædstrup Avis

Huller og plak: Undgå en bakteriekrise i munden

Annonce