Annonce
Brædstrup Avis

Slut med mande-stime: Dorthe bliver den første kvindelige præsident for lokal Rotary-klub

Dorthe Raymond Mogensen vil have Rotary i Brædstrup endnu mere ud på gaden i Brædstrup, når der sker arrangementer, så byens borgere kan blive klogere på foreningen, og hvad den kan tilbyde. Foto: Henrik C. Sandvad
Tidligere byrådsmedlem i Horsens for Venstre, Dorthe Raymond Mogensen, overtog 1. juli kæden som præsident i Rotary i Brædstrup. Hun vil arbejde for større synlighed lokalt, så foreningen kan skaffe flere midler til humanitært arbejde både lokalt og ude i verden.
Annonce

Brædstrup: 63-årig Dorthe Raymond Mogensen er ikke ukendt med at være aktiv i foreninger. Hun har faktisk prøvet at sidde i bestyrelser fra alt fra skole, idrætsforeninger, været formand for Venstre i Horsens og siden 2015 også præsident for Soroptimist International Horsens blot for at nævne et udpluk.

Fra 1. juli overtog det tidligere byrådsmedlem, som sad i byrådet i Horsens for Venstre fra 2002 til 2014, kæden som præsident for Rotary i Brædstrup. Dermed bliver Dorthe Mogensen den første kvindelige præsident i den lille lokale afdeling af Rotary.

- Jeg er et foreningsmenneske, og jeg har været med i foreninger og i bestyrelser hele mit liv. På den måde kan jeg godt lide at gøre noget. Rotary handler meget om fællesskaber, og jeg kan gode lide den blanding af erhverv, kulturudveksling, uddannelse og humanitært arbejde, som Rotary repræsenterer. Vores største problem er nok, at der er ikke ret mange, der ved, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde. Derfor håber jeg, at jeg sammen med resten af bestyrelsen kan gøre Rotary i Brædstrup mere synlig for folk, siger Dorthe Mogensen.

Annonce

Flere kvinder

Rotary i Brædstrup har for tiden 32 medlemmer, hvoraf de otte er kvinder. Dermed er Rotary i Brædstrup bedre repræsenteret med kvinder end Rotary på landsplan, hvor gennemsnittet er på cirka 20 pct.

- Der findes stadig nogle få afdelinger, hvor kvinder er uvelkomne. Her vil mændene ikke forstyrres i deres mandeklubber, men heldigvis har de fleste klubber også kvindelige medlemmer. Jeg håber på, at vi i Brædstrup kan komme op på 50/50 med tiden, for kvinder er gode til at komme på ideer og sætte ting i gang. Kvinder prioriterer også anderledes end mænd, så derfor mener jeg, at begge køn har noget at tilbyde, siger Dorthe Mogensen.

Annonce

Rotory må gerne vokse

Den nye præsident ser gerne, at den lokale afdeling af Rotary bliver lidt større og også gerne mere synlig i byen - ikke mindst for at kunne rejse flere penge til humanitært arbejde, men også for at gøre flere opmæksomme på, hvad foreningen kan tilbyde.

- Rotary i Brædstrup har lige investeret 10.000 kroner i to såkaldte shelter-boxes, som er en stor plastik kasse, hvor der er et telt og andet udstyr. Det bruges til at sende ud i katastrofeområder, hvor den kan give en familie en bolig. Den slags vil vi gerne mere af, men det kan også være humanitært arbejde lokalt. Derfor vil vi i fremtiden komme mere på gaden i Brædstrup, når der er arrangementer for at fortælle mere om os selv. Også for at vi kan skaffe flere midler, så vi kan gøre mere, siger Dorthe Mogensen.


Det lokale betyder noget også for Rotary i Brædstrup. Så hvis klubben blev fusioneret med Horsens, er jeg bange for, at mange i Brædstrup ville stoppe. Jeg er nu også glad for den lille klub, vi har i Brædstrup, og vi kan sagtens gøre mange ting lokalt, som kommer andre til gavn.

Dorthe Mogensen


Den første kvindelige præsident indrømmer gerne, at hun får brug for byens input til gode lokale initiativer, da hun har bopæl på Lundumhedevej nær Lund og derfor ikke har sin faste gang i Brædstrup.

- Man er først rigtig under huden på en by, når man bor i den. Jeg er derfor afhængig af, at folk i Brædstrup og dem fra bestyrelsen kommer med gode ideer til nye tiltag.

Annonce

Udveksling

Rotary i Brædstrup sender hvert år en udvekslingsstudent til udlandet i et år, og hvert år modtager klubben også en udenlandsk studerende, som skal gå i skole på Tørring Gymnasium og bo i lokalområdet og lære dansk og blive klogere på den danske kultur og traditioner.

- Jeg synes, at vores udvekslingsprogram er helt i top, og forståelse for andre kulturer har næsten aldrig været vigtigere, eftersom vi rejser mere. Desværre er der ikke mange, der kender til den, og i Horsens ved jeg, at de nogle gange har problemer med at finde kandidater. Det synes jeg, er synd for det er virkeligt et godt tilbud, siger Dorthe Mogensen.

Annonce

Ingen fusioner

Selvom Rotary i Brædstrup er en lille forening, så mener hun, det er vigtigt at bevare afdelingen lokalt. Hun ser derfor ingen fusion for sig med Rotary i Horsens.

- Det lokale betyder noget også for Rotary i Brædstrup. Så hvis klubben blev fusioneret med Horsens, er jeg bange for, at mange i Brædstrup ville stoppe. Jeg er nu også glad for den lille klub, vi har i Brædstrup, og vi kan sagtens gøre mange ting lokalt, som kommer andre til gavn, siger Dorthe Mogensen.

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Senioridræt starter sæsonen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce