Annonce
Brædstrup Avis

Sommerhygge på ungdomspladsen

Sidste gang, da der for alvor var mylder på ungdomspladsen var, da Horsens Kommune holdt første spadestik på pladsen, der skal være et uformelt mødested. Arkivfoto: Morten Pape
Brædstrups nye ungdomsplads bliver skueplads for en større begivenhed torsdag 23. juli.
Annonce

Brædstrup: Torsdag 23. juli bliver sommerstilheden i Brædstrup måske brudt af et større arrangement, der skal finde sted på byens nye ungdomsplads ved Brædstrup Skole.

Ungdomscafeen Free Zone arrangerer sommerhygge for unge og andre interesserede, og det særlige bliver, at reportageholdet fra TV2 Syd Sommer Tour kommer på besøg.


Det er selvfølgelig for unge, men hele byen er faktisk inviteret

Simon Lindstrøm Jakobsen, Free Zone


Der er lagt op til hygge og sjov fra klokken 19 til 20, og der vanker gratis mad. Restaurant Det Gamle Posthus og det nye spisehus Spis Brædstrup serverer nemlig gratis mad, "så længe lager haves", oplyser Simon Lindstrøm Jakobsen fra Free Zone.

- Det er selvfølgelig for unge, men hele byen er faktisk inviteret, siger han.

Han håber på et godt fremmøde, så det bliver tydeligt, at ungdomspladsen faktisk bliver brugt.

Og det gør den, lyder det fra Simon Lindstrøm Jakobsen.

- Såvidt jeg er orienteret, har der heller ikke været problemer, Jeg kan også se, at folk er flinke til at bruge de nye skraldepande, der er sat op, siger han.

Annonce

En del af byfornyelsen

Ungdomspladsen på Skolegade i Brædstrup er en del af byfornyelsen i Brædstrup. Pladsen åbnede for byens unge mandag 8. juni, men på grund af Covid-19-restriktionerne må en egentlig indvielse vente.

Det første spadestik blev taget i november sidste år, og da var der mange gæster.

Ungdomspladsen i Brædstrup var klar til brug i juni, og den 23. juli bliver der meget aktivitet på stedet. Arkivfoto: Henrik Sandvad

Ungdomspladsen skal være et uformelt samlingssted for byens unge, hvor de kan mødes, feste eller samles om aktiviteter. Den nye plads har fået en pergola med planter, der med tiden skaber et overdækket uderum. Derudover rummer pladsen siddeområder og et aktivitetsområde til spil og bevægelse.

Pladsen har fået et sceneområde med strøm, som også kan benyttes til musik og af eleverne fra musikskolen, som bor i nabohuset. Endelig er der blevet bygget en siddetrappe ned til Jernbanegade og Rema 1000.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Senioridræt starter sæsonen

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce