Annonce
Brædstrup Avis

Spaden sættes i jorden til foråret: Ny Folkepark med mere leg og bevægelse vil stå færdig til sommer

Det gamle sceneområde i Folkeparken nedlægges og omdannes i stedet til en stor sø. Dermed omdannes de nuværende problemer med overfladevand til et rekreativt opholdssted i byens "nye" park. Arkivfoto: Henrik Sandvad
Planlægningen med forskønnelse af Folkeparken i Brædstrup nærmer sig afslutningen, og til marts forventes anlægsarbejdet at gå i gang. I alt er der afsat 4,9 mio. kroner til parken, som skal være til folk i alle aldre.
Annonce

Brædstrup: - Fokus på Folkeparken har hele tiden været, at det skal være folkets park. Her er noget til alle aldersgrupper, og vi håber, at flere i fremtiden vil benytte Folkeparken, fordi det bliver en større oplevelse at bevæge sig rundt i parken.

Således lyder det fra Jens Friis-Pedersen, der er projektleder for områdefornyelsen i Brædstrup. Planlægningen med forskønnelsen af Folkeparken nærmer sig nu sin afslutning, og til marts forventes anlægsarbejdet gå i gang.

- Det betyder, at Folkeparken vil stå færdig i nye klæder i starten af juni, hvis alt går efter tidsplanen, siger Jens Friis-Pedersen.

Annonce

Plads til bevægelse og leg

Når Folkeparken står færdig, vil den indbyde til mere bevægelse, ophold og leg. Parken bliver inddelt i zoner, hvor der vil være forskellige aktiviteter og muligheder i hver zone.

Der vil således være lege-områder for både større og mindre børn. Børnene kan blandt andet se frem til at få en klatreskulptur, bålplads og en stor gynge - en såkaldt berliner-gynge - at lege på.


Vi håber, Folkeparken sammen med Banestien og Banetorvet bliver et stort aktiv for byen.

Jens Friis-Pedersen, projektleder


Derudover bliver der et område for byens unge, som får nogle udemøbler, som de kan samles omkring. Samtidig bliver der enkelte områder, hvor naturen kan gro mere vildt til glæde for dyr og insekter. Det bliver f.eks. omkring den nuværende scene, som erstattes af et trædæk i forbindelse med den ny sø, der etableres i stedet.

- Scenen har ikke fungeret til arrangementer i mange år på grund af en meget våd lavning, så nu omdanner vi området til en stor sø, og så udnytter vi det rekreative miljø, der kan opstå der. Aktivitetsområdet til større forsamlinger flyttes over til den sydøstlige del af parken, hvor Bakkelandets Byfest holder til. Det er et højtbeliggende og fladt græsareal, der passer bedre til større arrangementer, siger Jens Friis-Pedersen.

Folkeparken deles op i forskellige zoner, hvor der er mulighed for ophold eller bevægelse og leg. Det store grønne fællesområde skal fortsat ligge græs til større arrangementer såsom Bakkelandets Byfest. De røde område mod øst er der, hvor byens kommende aktivitetspark skal ligge. Kort: Horsens Kommune
Annonce

Lyttet til borgerne

Det er landskabsarkitektfirmaet Landplus, som har tegnet den nye version af Folkeparken. Parken vil få flere stier, så det bliver lettere at bevæge sig rundt i parken, og der vil komme en ny hovedindgang mod Søndergade. Derudover etableres der bedre adgang til parken fra Rosengade.

- Fornyelse af parken bliver meget loyal over for de ønsker, som borgerne kom med til workshoppen i maj sidste år. Det bliver en klassisk park med mulighed for bevægelse og leg, og samtidig bliver det åndehuller, hvor naturen kan vokse vildt til glæde for biodiversiteten. Vi håber, Folkeparken sammen med Banestien og Banetorvet bliver et stort aktiv for hele byen.

- Samtidig spiller parken godt sammen med den kommende aktivitetspark. Aktivitetsparken lægger op til bevægelse og motion, og vi har arbejdet meget på, at Folkeparken og aktivitetsparken kommer til at indgå i synergi med hinanden i stedet for at konkurrere med hinanden, siger Jens Friis-Pedersen.

Der var oprindelig afsat tre millioner kroner til forskønnelsen af Folkeparken, men i foråret besluttede byrådet at hæve budgettet til 4,9 mio. kroner. De ekstra penge betyder, at der også er mulighed for at få en ny hovedindgang, toilethus og søen med i byens park.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Lasse vil bringe gaver ud

Brædstrup Avis

Madbutik udvider med café

Annonce