Annonce
Brædstrup Avis

Sportshaller vil understøtte god udvikling: Arbejder på nyt springcenter

Skolehallen i Brædstrup, som hører under den selvejende institution Sportshallerne i Brædstrup, blev renoveret i 2018. Nu vil halbestyrelsen udvide Skolehallen med et nyt springcenter. Her ses Jørgen Korshøj og formand Ole Schultz i forbindelse åbningen af Skolehallen efter renoveringen i 2018. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Den selvejende institution Sportshallerne i Brædstrup har taget en gammel idé op og kastet sig ind i arbejdet med at etablere et springcenter ved Skolehallen. Sportshallernes formand håber, det vil understøtte byens positive udvikling med flere tilflyttere.

Brædstrup: Brædstrup har i dag et bredt udvalg af idrætsaktiviteter, men for at sikre at byen fortsat er et attraktiv sted at bo og dyrke idræt, må der også ske fornyelser.

Sådan lyder det fra formanden for Sportshallerne i Brædstrup, Ole Schultz, som sammen med den øvrige bestyrelse igen har kastet sig ind i arbejdet med at etablere et springcenter i Brædstrup i forbindelse med Skolehallen.

Et nyt springcenter var allerende inde i planerne, da den selvejende institution i 2018 renoverede Skolehallen. Dengang kunne bestyrelsen imidlertid ikke få økonomien til at hænge sammen, og planerne blev derfor udsat.

- Bestyrelsen for Brædstrup Hallerne har taget tanken op igen på grund af et vedvarende stort ønske fra brugerne i den lokale BIF gymnastikafdeling, der har et stort springhold, som må tage udenbys for at springe. Men også de omkringliggende idrætsforeninger, lige som Brædstrup Skole og skolerne i oplandet, samt SFO og børnehaverne har stor interesse i et nyt springcenter, siger Ole Schultz.

Han påpeger, at Brædstrup er inde i en positiv udvikling med områdefornyelse i midtbyen, og der bygges mange nye boliger af både private og boligforeninger, og derfor vil Sportshallerne i Brædstrup gerne medvirke til at understøtte den positive udvikling med nogle attraktive idrætstilbud.

Annonce

Forslag om to nye haller

Det nye springcenter, som forslås, er en tilbygning til den eksisterende Skolehal på 150 kvm. springhal med tilhørende depot og siddetrappe. Derudover indeholder forslaget en spejlsal på 129 kvm., der kan bruges til opvarmning samt et medfølgende depot på 30 kvm.


Bestyrelsen for Brædstrup Hallerne har taget tanken op igen på grund af et vedvarende stort ønske fra brugerne i den lokale BIF gymnastikafdeling, der har et stort springhold, som må tage udenbys for at springe

Ole Schultz, formand for Sportshallerne i Brædstrup


Tilbygningen skal ifølge forslaget ligge på græsarealet ud mod parkeringspladsen, uden at det går udover p-pladserne. Prisen for springcenter med inventar og udstyr vil ifølge et overslag være på 6.450.000 kroner.

- Det er mange penge, og det er også flere, end vi har kapital til selv at finansiere. Derfor søger vi nu finansiering hos Horsens Kommune, selvom vi er en selvejende institution og ikke en kommunal sportshal. Vi håber så, at kommunen vil se velvilligt på det blandt andet set ud fra at understøtte den gode udvikling, og der er behov for nogle nye faciliteter. Derudover har kommunen tidligere givet støtte til både Hovedgård og en ny hal i Østbirk, selvom de begge steder er selvejende institutioner, siger Ole Schultz.

Annonce

Positiv udvalgsformand

Halbestyrelsen har haft besøg af formanden for kulturudvalget, Jakob Bille (LA), og præsenterede ham for planerne om et nyt springcenter samt tage temperaturen for kommunal støtte.

- Han var meget positiv og opfordrede os til at sende en ansøgning, hvilket vi nu har gjort. Vi håber derfor på en velvillig behandling, så udbygningen af springfaciliteterne  sammen med de øvrige faciliteter, der findes i Brædstrup, vil være med til at udbygge og tiltrække flere borgere til en attraktiv by, siger Ole Schultz.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

BHK fandt lotteri-vinder

Annonce
Forsiden netop nu
Brædstrup Avis

Er Horsens en grøn kommune?

Annonce