Annonce
Brædstrup Avis

Stor succes med støtte-rom: Nu flyder der penge til byfest

I det sidste år har kunderne i Brædstrup kunne købe Bakkelandets Rom i tre forskellige butikker i byen. Tirsdag kunne Theis Steen Hansen fra Water of Life (t.v), uddeler Frank Knudsen fra Super Brugsen samt købmand Henrik Roed Jakobsen (t.h.) fra Rema 1000 overrække Helle Voldby en check på 39.700 kroner til Bakkelandets Byfest. Foto: Henrik C. Sandvad
Salget af Bakkelandets Rom har overgået alle forventninger, og i sidste uge kunne butikkerne bag det lokale romsalg donere, hvad der svarer til et halvt musikbudget, til Bakkelandets Byfest.

Brædstrup: For præcis et år siden stiftede borgerne i Brædstrup for første gang bekendtskab med Bakkelandets Rom, som bliver solgt fra spiritusfirmaet Water of Life samt Rema 1000 og Super Brugsen i Brædstrup.

Det særlige ved den nye rom var at for hver flaske, der blev solgt, gik 50 kroner til den nye lokale musikbegivenhed Bakkelandets Byfest.

Tirsdag 25. maj var der så tid til at gøre regnskabet op, og her kunne Helle Voldby fra Bakkelandets Byfest modtage 39.700 kroner fra salget af ikke færre end 794 flasker rom.

Annonce

- Jeg havde måske forventet, at jeg skulle modtage 5000 kroner. Jeg havde aldrig drømt om, at beløbet var så stort. Det svarer jo til halvdelen af vores musikbudget. Så hvis vi ikke kommer ud med et overskud til vores næste byfest, så er det vist vores egen skyld, lød det fra en glad og overrasket Helle Voldby, da hun modtog den store check.

Rom topper salgslister

Initiativet til at støtte op om den lokale byfest med salg af rom kom fra indehaveren af Water of Life, Theis Steen Hansen, som havde skaffet en større mængde rom hjem fra Venezuela.  Siden er Bakkelandets Rom gået som varmt brød.

- I min butik ligger Bakkelandets Rom som nummer et eller to på listen over mest solgte spiritus. Det er muligt, at jeg har en billig flaske vodka, som sælger mere, men der er ingen tvivl om, at folk har taget rommen til sig, sagde Henrik Roed Jakobsen, købmand i Rema 1000, inden checkoverrækkelsen.

Bakkelandets Byfest fik en stor håndsrækning, da butikkerne bag salget af Bakkelandets Rom forleden kunne donere en stor check til Helle Voldby fra byfesten. Foto: Henrik C. Sandvad

Også i Superbrugsen har der været et stort salg af Bakkelandets Rom, og det er der en god grund til, mente uddeler Frank Knudsen.

- Bakkelandets Rom ligger i top 5 i min butik inden for spiritus. Det er en dejlig sød og mild rom, som mange kan lide. Samtidig tror jeg også, at det betyder noget, at man kan støtte en lokal begivenhed ved at købe rommen, sagde Frank Knudsen.

Annonce

Støtte-rom fortsætter

Indtil nu har der været tre forhandlere af Bakkelandets Rom i Brædstrup, men snart er det også muligt at købe rommen i brugskunst-butikken Karmen på Vestervangen, oplyste Theis Steen Hansen fra Water of Life. Samtidig får støtte-rommen lov til at fortsætte.

- Det har været sådan en stor succes med Bakkelandets Rom, og jeg synes, at ideen med sponsorstøtte til byfesten er så god, at det giver god mening at fortsætte. Det er også en god måde at få opmærksomhed omkring vores lokale byfest, sagde Theis Steen Hansen.

Annonce

Flere penge til foreninger


Bakkelandets Rom ligger i top 5 i min butik inden for spiritus. Det er en dejlig sød og mild rom, som mange kan lide. Samtidig tror jeg også, at det betyder noget, at man kan støtte en lokal begivenhed ved at købe rommen.

Frank Knudsen, uddeler i Super Brugsen


Bakkelandets Byfest blev aflyst sidste år og i år på grund af corona-pandemien, men i 2019 gav byfesten et overskud på 55.000 kroner, som blev delt ud til byens foreninger.

Med den ekstra håndsrækning fra Bakkelandets Rom tror Helle Voldby, at det bliver muligt at lave et endnu bedre resultat, når byfesten løber af stablen næste gang i 2022.

- Jeg tror helt sikkert, at vi kan skabe et endnu bedre resultat til næste år til glæde for byens foreninger. Det er vi kun glade for. Vi er jo en non-profit forening, så vi kan ikke gemme på vores overskud. Vi kan højst købe nogle ting ind, så vi ikke skal ud og leje og på den måde skabe et bedre økonomisk fundament for byfesten, sagde Helle Voldby.

Annonce
Annonce
Brædstrup Avis

Nye bænke i tennisklubben

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Brygger Olsen besøger Fru Skov

Brædstrup Avis

Ingen kemi i Ring Sø

Erhverv

VVS-firma har fået en el-afdeling

Brædstrup Avis

Havekredsen rykker ud

Erhverv

Nannas neglesalon er kommet på landkortet

Annonce