Flagene blafrer rødt og hvidt langs med gaderne. I næsten samtlige haver kan jeg også se de mange Dannebrog. Mod mig kommer en lille folkevogns boble. Muntert pyntet med balloner og flag, ligesom jeg pænt må holde tilbage for limousinen, der kører forbi.
Det er konfirmationstid. Og heldigvis er corona og restriktionerne i kølvandet på dette, i år helt borte. Så nu må der igen festes igennem efter alle kunstens regler.
For bare få år siden var denne tid den travleste tid på året for os herhjemme. Utallige er nemlig de konfirmationsfester vi har afviklet, mens vi drev vores kro.
Til trods for, at det kunne være hårdt at klare de mange gange mad, der skulle laves til både de fester vi havde på kroen, og til dem, som skulle fejre dagen andre steder, så mindes jeg alligevel glæden ved at se og møde de unge konfirmander. De strålede om kap med solen, som jeg husker næsten altid, skinnede fra en klar blå himmel. Så smukke, så unge og så forventningsfulde kom de til festen i deres fineste skrud.
Og selvom jeg aldrig helt har forstået meningen, så var det alligevel en dejlig oplevelse at se de unge mennesker komme til festen, flot transporteret på de fedeste motorcykler eller i de smarteste sportsvogne. Omend jeg ikke tror, det er det vigtigste for dem, så tror jeg alligevel det er med til at give dem følelsen af at denne dag er helt speciel, og at han eller hun er noget særlig.
Prins eller prinsesse for en dag – og hvem har ikke lyst til at være dette?
I ”gamle dage” var det med konfirmation og fest ikke lagt så stort an som i dag.
Ser jeg tilbage på min egen, som var for 53 år siden, så husker jeg, at min kjole blev købt brugt. Som gave, fordi vi også købte mit andendags tøj i butikken, fik jeg et lille grønt rejsevækkeur, som kunne slås sammen, så det næsten ikke fyldte noget.
Et af mine bedste minder fra dagen var, at jeg fik et kamera. Sådan et lille lommekamera, som jeg kunne sætte en firkantet blitz ovenpå, så jeg kunne tage billeder indendørs. Og for mine konfirmationspenge købte jeg en pladespiller, som kostede 185 kr. Næsten hele det beløb jeg fik i gave.
Heldigvis er det igen blevet moderne at købe brugt konfirmationstøj. Og det glæder mig, når jeg ser annoncer, hvori der annonceres, at man sælger de fine kjoler billigt, eller sågar giver dem gratis til andre kommende konfirmander.
Hvorvidt denne trend skyldes, at man gerne vil spare på naturens ressourcer, eller ønsker at give familier med mindre midler lige muligheder, ved jeg ikke. Men jeg kan lide trenden og håber, den vil vokse sig større i fremtiden.
Jeg hører ofte kommentarer om, at konfirmationsfesterne og gaverne har taget overhånd, og at det giver en skævvridning imellem konfirmanderne. Det er naturligvis ikke hensigten med at blive fejret, og jeg håber inderligt, at hvis det sker, at der er nogle kompetente personer omkring de unge mennesker, som tager hånd om dette.
Der er ingen tvivl om, at en meget stor og vigtig del af konfirmationen er gaverne. Ligesom der heller ikke er nogen tvivl om, at gaverne i dag er af en lidt anden størrelse end tidligere, og at pengebeløbene, de får, ofte overstiger noget som min fantasi kan rumme.
Med hensyn til de store gaver så har jeg da også et ønske om at dette vil ændres til et mere middelmådigt niveau. Hverken penge og gaver bør være måleenheden på, om festen er god eller om man er lykkelig.
Men uanset forbehold for overflod og ekstravagante fester, så vil jeg stadig fastholde, at jeg bliver så glad, når jeg ser flagene vajer i forårsblæsten med varsel om, at nu er konfirmationstiden i gang.
Jeg mindes glæden ved at se og møde de unge konfirmander. De strålede om kap med solen, som jeg husker næsten altid, skinnede fra en klar blå himmel. Så smukke, så unge og så forventningsfulde kom de til festen i deres fineste skrud.