Annonce
Ugeavisen Bramming

Ældre Sagen aflyser i de kommende måneder

Lokalformand for Ældre Sagen i Bramming, Karen Wagner Christensen, ærgrer sig over, at de forlængede coronarestriktioner gør, at foreningen må aflyse de fleste arrangementer frem til 28. februar. Arkivfoto: Lars Fahrendorff
Faren for at blive smittet med coronavirus medfører, at Ældre Sagen har valgt at aflyse alle arrangementer i Bramming frem til den 28. februar.
Annonce

BRAMMING: Knap var statsminister Mette Frederiksen færdig med sit pressemøde tirsdag, før Ældre Sagens lokalformand i Bramming var klar ved tasterne.

- Så kom der nye restriktioner og Ældre Sagen aflyser alle arrangementer til 28. februar, skrev Karen Wagner Christensen i en mail til Ugeavisen.

Det er ikke uden ærgrelse hun konstaterer, at 2020 har været et meget anderledes år med de vidtgående restriktioner og forholdsregler.

- For bestyrelsen og vore dygtige frivillige har det betydet, at der i lange perioder har været lukket ned for alle aktiviteter, arrangementer og tilbud. Vore besøgsvenner, kørestolsskubbere og demensaflastere har været i gang i det omfang, det har været muligt. Heldigvis har vores tryghedsopkald, hvor otte damer ringer ud til enlige ældre i eget hjem hver morgen, fungeret hele året, siger Karen Wagner Christensen.

Hun havde håbet, at foreningens øvrige aktiviteter kunne begynde igen efter nytår. Nu bliver det ikke før tidligst til marts.

Annonce

Ked af situationen

- Vi har været meget kede af situationen, men overholder selvfølgelig myndighedernes anbefalinger og udviser rettidig omhu for at passe på vore medlemmer og frivillige. Vores tryghedsopkald fortsætter uændret, og hvis både besøgsven og besøgsvært er trygge og overholder de gældende retningslinjer, kan besøg i private hjem genoptages fra 4. januar, siger Karen Wagner Christensen.

For bestyrelsen og vore dygtige frivillige har det betydet, at der i lange perioder har været lukket ned for alle aktiviteter, arrangementer og tilbud. Vore besøgsvenner, kørestolsskubbere og demensaflastere har været i gang i det omfang, det har været muligt. Heldigvis har vores tryghedsopkald, hvor otte damer ringer ud til enlige ældre i eget hjem hver morgen, fungeret hele året.

Karen Wagner Christensen


Til gengæld bliver der ingen IT-café i Vindrosen i årets to første måneder, og de øvrige planlagte arrangementer i januar og februar er aflyst eller bliver flyttet til senere. Og forhåbentlig vil det være muligt at gennemføre det arrangement om sundhed og motion for alle over 65 år, som var planlagt i oktober og som betales af coronamidler, som Ældre Sagen og andre socialhumanitære organisationer har modtaget. Det er fortsat planlagt til mandag den 15. marts. Det samme er den påskefrokost med banko den 26. marts, som afløser den traditionelle julefrokost.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce