Annonce
Ugeavisen Bramming

128.000 kroner til trampesti i Gørding

Trampestien skal følge den sydlige åbrink her fra Kirkevej op til den nye udstykning Bavnehøj i baggrunden. Foto: Martin Wilde
Friluftsrådet giver 128.000 kroner til etablering af en trampesti langs Holsted Å i Gørding. Arbejdet med stien begynder til foråret.
Annonce

GØRDING: De har arbejdet på det i tre år – en arbejdsgruppe under Gørding Lokalråd – med at få etableret en trampesti langs Holsted Å, som skal begynde ud for spejdernes areal ved Engvej i Gørding, gå langs åens sydlige bred forbi Kirkevej, til åen nærmer sig Aikevej ud for den nye udstykning Bavnehøj. Her skal trampestien ende oppe ved Aikevej, så man derfra kan gå over Aikevej og videre ad en ny sti, som anlægges mellem vejene Bavnehøj og Åbrinken frem til Risagervej, hvorfra der er forbindelse ad sti videre til Gørding Skole og hallen.

Nu er økonomien i projektet sikret. Forleden meddelte Friluftsrådet, at det bevilger 128.000 kroner til anlæg af trampestien.

Annonce

Syv år gammel idé

- Vi er glade for at få bevillingen fra Friluftsrådet. Idéen til trampestien stammer fra 2013-2014. Dengang blev der afsat midler fra Marius Nielsen Serups mindelegat til en opholdsplads ved Holsted Å. Vi har så samlet det til et lidt større projekt med en trampesti langs åen, en opholdsplads ved Engvej og shelters ved spejdernes areal, siger Søren Fyhn Kristensen, som er medlem af Gørding Lokalråd og med i den tre personer store arbejdsgruppe, der har med trampestien og de to andre nævnte projekter at gøre.

Friluftsrådet stiller med 70 procent af de midler, der koster at etablere trampestien. Resten skal lokalrådet selv stille med, og her har man fået de 90.000 fra mindelegatet. Lodsejerne, over hvis jorde, trampestien skal gå, har alle sagt ja til stien, oplyser Søren Fyhn Kristensen.

Annonce

Velvillige lodsejere

- Vi skylder en stor tak til lodsejerne. Hvis bare én havde sagt nej, så var stien droppet. Men de har været gode til at bakke op om projektet.

Søren Fyhn Kristensen forventer, at arbejdet med etablere trampestien går i gang til foråret.

- Trampestien bliver græs, der er trampet ned, og den går over arealer, som dyr afgræsser. Så stien bliver nok ikke farbar i vinterhalvåret. Den kan også stå under vand, og den bliver ikke for gangbesværede, ikke til at køre på med mountainbike og ikke til at ride på med heste. Og man må kun gå der uden hund, af hensyn til lodsejernes græssende dyr, forklarer Søren Fyhn Kristensen, som glæder sig over den hjælp, lokalrådet har fået fra Esbjerg Kommunes miljøafdeling.


Trampestien bliver græs, der er trampet ned, og den går over arealer, som dyr afgræsser. Så stien bliver nok ikke farbar i vinterhalvåret. Den kan også stå under vand, og den bliver ikke for gangbesværede, ikke til at køre på med mountainbike og ikke til at ride på med heste. Og man må kun gå der uden hund, af hensyn til lodsejernes græssende dyr.

Søren Fyhn Kristensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Efterlyser løver i Ribe

Ugeavisen Bramming

Stress / stress af

Annonce