Annonce
Ugeavisen Bramming

20 år med MC Tirsdagsklubben

De gæve gutter, der i august deltog i årets Vejers-træf, der blev holdt for tiende gang. Foto: Privat
Tre 20 års jubilarer blev fejret ved Vejers-træf, der blev holdt for tiende gang.
Annonce

BRAMMING: Tirsdagsklubben er én af Brammings hyggeligste. Det er en motorcykelklub (MC) med knap et halvt hundrede medlemmer – overvejende mænd i 50+ alderen. MC’ens aktive køreperiode begynder første tirsdag efter sommertidens ikrafttræden og slutter den sidste tirsdag, før vintertiden begynder. Ældste medlem er Vagn Andersen på 84 år, som er klubbens æresmedlem, tre medlemmer er kvinder. Årskontingentet er 50 kroner, og der er ikke noget med tilmelding til tirsdags-turene ud i det blå.

MC-erne møder helt enkelt op i klubhuset – der er en opslagstavle hos Auto Cramer på Vardevej, og så kører man en times tid ad smukke snørklede veje til et aftalt bestemmelsessted, overholder hastighedsgrænserne – sådan da - og kører så efter en halv times tid den direkte vej hjem tilbage til igen.

Klubben har sin egen hjemmeside – www.tirsdagsklubben.dk - hvor der uge for uge skrives referat i en munter og jævnt hen godmodig drillende tone og særlig MC-jargon: I aftes deltog 19 motorcykler og to bagsæder.

Annonce

Yamaha Viago 750 og BMW-er

-Ja, nogle vil jo nok kalde os nogle gamle hønisser, men vi har det SÅ skægt og hyggeligt. Tager gas på hinanden og ingen sure miner, når vi mødes i vores MC-outfit, siger et af de medlemmer, der har været med den sidste halve snes år, Karsten Andersen, som får stjerner i øjnene, når han fortæller om stemningen, når de kværner ud på deres blankpolerede maskiner. Karsten kører selv på en Yamaha Virago 750, men ellers er maskinerne sådan ligeligt fordelt mellem Yamaha- og BMW-er.


Ja, nogle vil jo nok kalde os nogle gamle hønisser, men vi har det SÅ skægt og hyggeligt. Tager gas på hinanden og ingen sure miner, når vi mødes i vores MC-outfit.

Michael Gregersen


-For en halv snes år siden kom så Peter ind i billedet – via én, der kender én, der kender én, der….

-Peter har ingen motorcykel, men han har et dejligt sommerhus i Vejers, og han tilbød Tirsdagsklubben, at vi da kunne køre ud til ham. Så ville han gi’ grillpølser, kage, sodavand og kage.

-Og her har vi nu holdt sommerhus-træf de sidste 10 år. Et jubilæum vi fejrede i august. Vi mødes et par timer eller tre. Snakker, hygger, griller, spiser en dejlig ostemad og får en kop kaffe. Naturligvis ikke noget med spiritus.

Annonce

(H)julestue i februar

- En anden tradition er den årlige (h)julestue, som holdes på skift hos medlemmerne. Den sponsoreres i øvrigt af Auto Cramer, og her uddeles årets humør-legat. Også det noteres naturligvis på klubbens hjemmeside, der har en velsmurt kværnende motorcykel som lydtapet.

-Jamen altså jeg kan fortælle i timevis om den klub og det herlige fællesskab, vi har her. Og nye medlemmer skal være så hjertens velkomne – gerne også nogle flere kvinder, fastslår Karsten, som endnu husker engang, han selv kvajede sig:

-Det var en aften, vi kørte til Tørskind grusgrav med Robert Jacobsens berømte jernskulpturer. Jeg syntes, min maskine var så sær ”døv” i lyden. Hvorefter en af gutterne tørt spurgte, hvorfor jeg dog havde kørt med chokeren i bund hele vejen………………DEN fadæse hører jeg stadig for, griner Karsten gemytligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Her handles med alt

Ugeavisen Bramming

Vi glæder os allerede

Annonce