Annonce
Ugeavisen Bramming

245 elever indskrevet til næste skoleår

Ligesom USA regeres fra Det hvide Hus i Washington, så har administrationen for Fortunaskolen til huse i Det hvide Hus på hjørnet af Bakkevej og Plantagevej. Dog et mindre prangende ét af slagsen. Arkivfoto
Friskolen håber på flere 0. klasse-elever til næste år end de fire, der indtil nu er indskrevet.

BRAMMINNG: I alt 245 børn er indskrevet til at begynde det nye skoleår i én af de otte folkeskoler, der ligger i Ugeavisens udgivelses-område. Det er 54 flere end året før – en indikator på, at Bramming-egnen er et attraktivt bosætningsområde for børnefamilier.

To skoler – Egekratskolen i Grimstrup og Gørding Skole har færre elever end året før, hvor der er fremgang i de seks øvrige.

Antallet af nye 0.-klasse elever på de respektive skoler i skoleåret 2021-2022 er følgende - med tallene for skoleåret 2020-2021 nævnt i (parentes) – er følgende:

Bakkevejens Skole Fortuna, Bramming: 38 (35).

Darum Børneby: 16 (11).

Egekratskolen Fortuna, Grimstrup: 6 (15).

Gredstedbro Skole Vadehav: 44 (31).

Gørding Skole Fortuna: 13 (20).

Nordre Skole Fortuna, Bramming: 50 (38).

Tjæreborg Skole Signatur: 60 (47).

Vejrup Skole Fortuna: 18 (12).

På Friskolen i Bramming er indtil nu kun fire børn skrevet op til næste skoleårs 0. klasse. Sidste år på samme tid var det 10 elever, oplyser skolesekretær Joan Nørgaard, som håber, at de fire børn har fået flere klassekammerater, når skoleåret begynder i august.

Friskolen, der ligger på Gabelsvej, har et samlet elevtal i år på 118 elever, der går på 0. til og med 9. klassetrin.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Fællesskab

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Friis-Brows & Beauty

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Graveri er i gang

Annonce