Annonce
Ugeavisen Bramming

27-årig mister kørekortet for evigt: - Retten sender stærkt signal

Den 27-årige er alligevel ved at afsone sin dom, da han blev idømt den første del af dommen tidligere på året. Foto: Kim Thorsen
En 27-årig mand blev idømt en sjælden dom, da han fik frakendt sit kørekort for bestandigt, vurderer anklager.

Bramming / Tønder: En 27-årig mand fra Tønder Kommune blev ved Retten i Esbjerg både idømt to og et halvt års ubetinget fængsel og fik frakendt sit kørekort for evigt.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 27-årige Martin Olsen blev onsdag den 6. oktober fundet skyldig i intet mindre end 13 tilfælde af narkokørsel, mens han var frakendt sit kørekort, samt andre alvorlige overtrædelser af færdselsloven, tyveri, indbrud og hæleri af blandt andet nogle ATV'er.

Annonce

Kørte ind i hus

To af de mest alvorlige lovovertrædelser fandt sted ved Bramming, hvor flere personer blev udsat for fare.

I marts 2020 kørte manden ifølge dommen særlig hensynsløst inde i Bramming, mens han var påvirket af amfetamin. Her flygtede han fra en politipatrulje med høj fart mod ensretningen, så flere fodgængere og andre bilister måtte undvige for ikke at blive ramt. Flugten stoppede først, da den 27-årige kørte ind i en husmur på Storegade.

Manden blev også dømt for i februar i år at have påkørt en modkørende bil ved Bramming i narkopåvirket tilstand. Her kørte han i den modsatte vejbane, hvor han ramte en modkørende bil. Begge biler blev ifølge politiet slynget rundt, og føreren af den modkørende bil fik mange alvorlige kvæstelser, som muligvis giver varige mén.

Annonce

Sjælden dom

Selvom Martin Olsen ikke blev dømt for alle de forhold, han var tiltalt for, er anklager Karen Lykke Pedersen alligevel godt tilfreds med dommen, som hun kalder sjælden.

Siden reglerne om vanvidsbilisme trådte i kraft i marts i år, er straffen for særligt grove trafikforseelser blevet skærpet. Det er derfor ikke ualmindeligt, at man i disse spalter kan læse om syd- og sønderjyder, der har fået beslaglagt sin firmabil eller en kammerats motorcykel.

- Det er min opfattelse, at retten med denne dom sender et stærkt signal om, at vi ikke accepterer, at man kører på den her måde og udsætter andre folk for fare i trafikken.

Karen Lykke Pedersen, anklager

Men at man bliver frakendt sit kørekort for bestandigt - altså for livet - ser man sjældent. I dag bliver langt de fleste frakendt kørekortet i en begrænset periode på typisk ti år.

- For at komme op i, at man bliver frakendt kørekortet for bestandigt, skal det være påkrævende for færdselssikkerheden og for retsfølelsen. Det er ikke særlig tit, det sker. I de fleste af de domme, der ligger der, har man været involveret i færdselsuheld, hvor der er nogen, der er afgået ved døden. Og det er jo ikke tilfældet her, siger Karen Lykke Pedersen.

Selvom der er tale om en opsigtsvækkende dom, har det ifølge anklageren ikke været relevant at tale om vanvidskørsel i denne sag.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Efter ommer'en på Gabelsvej: Nødvendigt at ekspropriere jord, for at cykelsti og fortov kan udføres som oprindeligt planlagt

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Endelig!

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Apokalypsen

Ugeavisen Bramming

Smidt ud af shelter, fordi andre ville betale mere: Stine og Søren sendt på flugt

Ugeavisen Bramming

En dag i Egon Lorentzens fodspor

Ugeavisen Bramming

De lokale kandidater: Der skal være vækst og livskvalitet i hele kommunen

Ugeavisen Bramming

De lokale kandidater: Vita Zenner er limen mellem kommune og region

Ugeavisen Bramming

Først kniv og gaffel – dernæst politik

Ugeavisen Bramming

Lions inviterer til gå-maraton i fire byer

Ugeavisen Bramming

Det haster med et aflastningscenter på Vardevej

Ugeavisen Bramming

Det lykkedes at indsamle mere end to millioner kroner: Byggeriet begynder den 1. december

Ugeavisen Bramming

Troværdighed er Olfert Krogs adelsmærke

Ugeavisen Bramming

Helge Ørsted Pedersen udstiller i Pianosalg.dk

Ugeavisen Bramming

Pernille Juhl på biblioteket

Ugeavisen Bramming

”De fem sorte mænd” klar til afsløring

Ugeavisen Bramming

Portrættegning og kunstnermøde på Egnsmuseet

Ugeavisen Bramming

Fantasien har ingen grænser

Ugeavisen Bramming

For smal: Handicapråd frygter ulykker på trafikeret vej

Ugeavisen Bramming

Det er en ommer: Cykelsti og fortov blev smallere end aftalt

Ugeavisen Bramming

27-årig mister kørekortet for evigt: - Retten sender stærkt signal

Ugeavisen Bramming

Fuldt hus til Bierfesten 23. oktober

Ugeavisen Bramming

Folkemøde om grænsen bliver et kulturelt festfyrværkeri

Ugeavisen Bramming

Stolt direktør: Statsministeren nævnte lokal virksomhed i sin åbningstale

Annonce