Annonce
Ugeavisen Bramming

30 hold dystede i Champagne Cup 2019

Steen Jensen, tidligere Skjern Bank, og Jens Simonsen, Din Tøjmand, gratulerer det vindende mandskab fra Tommerup Efterskole. Foto: Prebens Foto & Video
5-600 tilskuere til det 27. Champagne Cup-stævne i Bramming.
Annonce

BRAMMING: Traditionen tro afvikledes Skjern Bank Champagne Cup – landets ældste indefodboldstævne – i Bramming Fritidscenter på det gamle års næstsidste dag. Det var 27. gang, hold fra det ganske land – i år 30 hold, hver med syv spillere - fra København, Fyn, Ringkøbing, Esbjerg o.s.v. – satte kursen mod Bramming, og stævnets tovholder, Casper Nielsen, vurderer, at der dagen igennem var 5-600 tilskuere/heppere på sidelinjen.

- Cup 2019 forløb helt efter bogen, og der var god stemning i hallen dagen igennem.

- Og igen i år var der overraskelser i finalerunden. Gode grand prix masters-hold måtte således – overraskende - forlade stævnet allerede i puljen, og de to semifinalepuljer bød på mange tætte kampe og et par overraskelser. Bramming måtte se sig overmandet i mellemrunden, fortæller Casper Nielsen.

Da dagen var omme, kunne holdes fra Tommerup Efterskole på Fyn kåres som dagens vinder, og de følgende fire pladser blev således besat: Inkarneret Tattoo Studio fra Odense, Projekt Milen fra København, Truenordicsports fra Ringkøbing og Nordic Art fra Esbjerg.

Koncentrationen fejlede intet hos Tommerup Efterskoles målmand. Foto: Prebens Foto & Video
Elegant finte hos Nordic Art. Foto: Prebens Foto & Video
Skjern Bank Champagne Cup 2019.
Skjern Bank Champagne Cup 2019.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce