Annonce
Ugeavisen Bramming

4. klasse b holder Nordres gårdhave

Grenene her hænger for lavt, og alt for mange blade fra blodbøgen lander i gårdhavens sø, men nu har Jess Birkedal studset bøgen, og Lena lønne kan melde klar til fotografering af afgangsklasserne.
4.b sørgede for, at gårdhaven med den store blodbøg blev gjort klar til fotografering af afgangsklasserne.
Annonce

BRAMMING: Lena Lønne har været lærer ved Nordre Skole siden 1985, og hun brænder stadig for sit fag og har stadig et godt taw på børnene. Og ikke mindst gårdhaven, der nu tager sig lys og venlig ud med nye og nymalede sternkanter på taget, er hendes hjertebarn.

-Jeg kan faktisk huske, da personalet forærede skolen den blodbøg, der nu har vokset sig stor, flot og bladrig.

-Dammen med guldfisk anlagde vi, da vi et år havde grøn skole og besøg af bl.a. daværende kommunegartner Egon Westergaard. Vi havde gravet et lille hul. Men nej, sagde Westergaard. Skal her være sø, så skal det være en ordentlig sø. Og sådan blev det.


Dammen med guldfisk anlagde vi, da vi et år havde grøn skole og besøg af bl.a. daværende kommunegartner Egon Westergaard.

Lena Lønne


-Det er vi glade for i dag, men jeg er ikke så glad for alle de blade, der lander i søen, siger Lena Lønne. I dag er skolens it-ansvarlige, Jess Birkedel, kommet ud med det lange ørnenæb for studse bøgen, fordi traditionen her på skolen foreskriver, at afgangsklasserne fotograferes under bøgen, og så skal den jo tage sig lidt pæn ud!

Lena Lønne er klasselærer for 4. b., og de rykker af og til ud med arbejdshandsker og haveredskaber for at holde gårdhaven i orden. Den ene uge er det pigerne – den næste drengene.

-Og det er en rigtig god time, vi har hernede. Vi får jo lært at kende forskel på ukrudt, ærter og blomster.

-Vi har også lært, at vi skal rive og hakke frem og tilbage – i stedet for at rive al jorden sammen i den ene side.

-Det er rigtig dejligt at komme herned, og især dammen skal jo holdes, så Lena er tilfreds med den, siger eleverne.

-Og i dag, hvor det er fint solskin, er det bar’ megafedt at være her.

Eleverne gør sig da også tydeligvis umage med at få gårdhaven til at ta’ sig fint ud, inden fotografen og afgangseleverne kommer til fotografering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Playmore er nu historie

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Bryllup

Ugeavisen Bramming

Hverdagen

Annonce