Annonce
Ugeavisen Bramming

51 år med Radio-TV i Gørding

Egon klarer tangenterne, mens Hjørdis synger for fra højskolesangbogen. Foto: Kirsten Enevoldsen

Hjørdis og Egon sælger ud af butiks- og lagervarer, før de lukker butikken. Service-arbejdet fortsættes, men lidt mere fritid til fællesskab og interesser får de.

Annonce

GØRDING: Ægteparret Hjørdis og Egon Nielsen, henholdsvis 71 og 73 år, er en institution i Gørding. I 51 år har Egon sørget for, at borgerne i Gørding og omegn har kunnet følge med i, hvad der sker i både den lille og store verden. Om det gjaldt radioens giro 413, Cuba-krisen på det sort/hvide TV, Neil Armstrongs landing på månen i 1969, de mange folketingsvalg - for slet ikke at tale om sportsreportagerne i radioen og på alle kanaler, så var det det Egon Nielsen, der rykkede ud og klarede teknikken - eller han fiksede det på værkstedet i Nørregade 33, hvor han og Hjørdis slog sig ned i april 1973.

Der tyndes ud på hylderne, men endnu er Hjørdis klar til at sælge og vejlede kunderne i butikken. Foto: Kirsten Enevoldsen
Annonce

Amorinerne fløj over gaden

Radio-TV-eventyret - for det blev det, selv om mange var en kende skeptiske i starten - begyndte dog tidligere; nemlig i 1968, da Egon lejede sig ind i Nørregade 19 og begyndte at servicere Gørding-egnens borgere. Overfor - i Nørregade 18 - lå dengang Tatol. Her voksede Hjørdis, der var i lære i Hans Nissens tøjbutik, op, og selv om hun slog et smut til Nordborg et års tid, så havde amorinerne så godt fat, at hun i 1969 vendte hjem, giftede sig med Egon (så der er guldbryllup i år) og flyttede med hen i nummer 13, hvorfra de drev deres radio-TV-virksomhed, indtil de i 1972 kunne flytte ind i deres eget to-etagers hus i nr. 33. Her blev etableret butik mod gaden og værksted inde bagved.

Snart er det slut med butikken, men Egon fortsætter med at reparere ude i værkstedet og med at køre ud og servicere kunderne. Foto: Kirsten Enevoldsen
Annonce

Hverdagen er en livsform

I den store lejlighed på førstesalen kom efterhånden tre børn til: Dafne, Joan og Asger, og i den store have bag huset tumlede de året rundt. I dag er det de syv børnebørn fra henholdsvis Middelfart, Sønderborg og Farum, der spiller bold her, når de da ikke leger i lejlighedens store gang.

Hjørdis' og Egons ægteskab og arbejde kan kun betegnes som en livsform af de sjældne i 2019, men ikke ualmindelig for 30-40-50 år siden. Egon tog ud til kunderne og reparerede diverse apparater hjemme på værkstedet. Hjørdis passede butikken, på hvis hylder hele udviklingen har udspillet sig: Fra transistor til DAB. Fra sort/hvid til farve. Fra analog til digital. Fra vinylplader over CD-er til net. Og så videre.

Frihed og ferie var noget, ægteparret fik til at passe ind i kalenderen. Men kunderne kom altid i første række. Var det juleaften eller midt i pinsen, signalet kiksede eller apparatet stod af, jamen så rykkede Egon ud. Alt imens Hjørdis klarede det derhjemme.

- Vi har praktiseret flex-arbejdstid længe før vi kendte ordet, smiler Egon.

- Og jeg var jo altid hjemme hos børnene og butikken. Medhjælpende hustru blev det kaldt, tilføjer Hjørdis med et lige så glad smil.

Annonce

Ændringer fra 15. januar

Men tirsdag den 15. januar sker der noget!

Da begynder Hjørdis og Egon at sælge ud af varelageret. Men servicen fortsætter, og den omfatter nu også udskiftning af batterier i armbåndsure:

- Slet ikke at skulle noget, kan vi ikke rigtigt tænke os, og har folk købt et fjernsyn her og bøvler med at indstille kanalerne, jamen så skal de da ha' hjælp, er ægteparret enige om. Den personlige service - og en hyggelig snak oveni - er ikke kun noget, de siger.

Det er noget, de efterlever!

Annonce

Sang og klaverspil passes

Står den rigtig på ferie uden for Gørdings bygrænse, så holder Hjørdis&Egon meget af at ta' nogle dage til en storby rundt i Europa. I sommer gik turen til Madrid og Pradomuseet, og selv om årets rejse endnu ikke er besluttet, så står Firence højt på listen.

Der er jo nemlig det her guldbryllup, der lige skal passes ind. Men ikke en stor fest. Det er slet ikke os, fastslår de. Det bliver børn, svigerbørn og børnebørn, det skal fejres med.

Hjemmet i Nørregade bærer i øvrigt tydeligt præget af deres interesse for malerkunst og musik, og for Hjørdis er sangen i Skalakoret i Bramming noget, hun er meget glad for. Kirkekoncerter og en tur i Musikhuset er også populært, og klaveret i stuen står der ikke kun til pynt:

- Jeg begyndte at spille klaver, da jeg fyldte 67 og går nu til undervisning i Bramming. Det er en dejlig interesse. Jeg nyder at sidde her og spille.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Opstart

Annonce