Annonce
Ugeavisen Bramming

800 til vadehavsdag på diget

Alt godt fra og om Vadehavet. Skiltene viser vej. Foto: Kirsten Enevoldsen

Kvindetrioen bag Darum Vadehavsdag kan notere sig en gedigen succes.

DARUM: Klokken 12,45 klikkede gæst nummer 455 ind til Darum Vadehavsdag 2018. Det er først anden gang, de tre energiske ildsjæle, Elisabeth Rasmussen, Mette B. Christiansen og Helle Ertmann, stabler det store, anderledes og særprægede arrangement på benene, og både sidste år og i søndags var vejret så perfekt til en dag i og med naturen, at man kunne mistænke for at have særlige forbindelser.

Da dagen sluttede klokken 16, rundede tælleren tallet 800!

- Det ER et stort arbejde at få tilrettelagt og afviklet, og i år ville vide nøjagtig, hvor stor tilslutningen er. Derfor købte vi en "tæller", og med 800 klik siden åbningen med jazzmusik klokken 10, er vi afgjort både glade og tilfredse, siger kvinde-trioen.

I lighed med sidste år foregik transporten fra Darum til diget per hestevogn - non stop og næsten mere præcist end DSBs køreplaner, og på den anden side diget - direkte ud i Vadehavet - var et storstilet traktement af information, smagsprøver, orientering om lokale aktiviteter af forskellig slags året rundt klar til at tage imod i telte, boder eller på den bare sandjord.

Der var tre guidede ture på vaden, lokale vadehavs- og fugleentusiast John Frikke fortalte begejstret om områdets naturperler, og sammen med digegreve Flemming Storgaard fra Tjæreborg fortsatte han til Sneum Engsø, hvor de fortalte om Sneum Sluse, om fugle og dyreliv. Gæsterne fra vadehavsdagen fulgte så trop til Engsøen efter en skøn spadseretur på digekronen.

Et par gange viste professionelle hyrdehunde, hvordan de hyrder får, når "madmors" fløjte lyder. Rundt i boderne blev der solgt lokale råvarer, mad og drikke af vadehavsprodukter, lækkert uldgarn og meget mere; og så populær var institutionen Helhedens "digeburger" - med vadehavslam som hovedingrediens - at der et par gange måtte hentes nye forsyninger.

Kort sagt: Vadehavsdag 2018 kan kun betegnes med et ord: Succes. Her gik natur, kultur, historie og efterspørgsel på ægte råvarer hånd i hånd. Og til trods for, at det var samme dag som der var Nationalparkdag, valgte altså godt 800 at opleve dagen ved diget i Darum.

Der var både oplevelser og gedigen formidling om Vadehavet. Foto: Kirsten Enevoldsen
Hestevognskørslen var populær, og den kørte dagen igennem fra Darum by til diget. Foto: Kirsten Enevoldsen
Hygge ved boderne. Foto: Kirsten Enevoldsen
Vadehavsdag 2018
Vadehavsdag 2018
Vadehavsdag 2018
Vadehavsdag 2018
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Hemmeligheder

Annonce