Annonce
Ugeavisen Bramming

Aktion i morgentrafikken: Børn fik reflekser på og lys på cyklerne

Klank, så sidder der en refleks fast om ærmet. Det går så hurtigt, at det er næsten umuligt at fotografere på en mørm morgen. Foto: Martin Wilde
Torsdag var udpeget som årets refleksdag af Børneulykkesfonden. Så medarbejdere fra Skjern Bank uddelte torsdag morgen gratis reflekser til elever på vej til Nordre Skole.
Annonce

BRAMMING: Klank!

Den ligner en lineal, men det er den ikke. Med et blødt men bestemt slag, så bøjer den og sidder fast rundt om armen.

Det er reflekser, Bruno Schultz fra Skjern Bank i Bramming deler ud denne torsdag morgen. Elever, der kom cyklende eller gående over Gabelsvej på vej til Nordre Skole, risikerede at få en refleks om armen. Og kort før klokken ringede ind til første time, var der udsolgt. Så var der delt 125 reflekser ud. De to sidste blev hentet af elever, der ikke fik med på armen, da de cyklede forbi.

- Det er noget vi gør i samråd med Børneulykkesfonden. Det er årets refleksdag i dag, siger privatrådgiver Bruno Schultz:

- Vi har talt om i banken, at vi kunne lave noget i dag, og det er sjovt at gøre noget, når børnene bliver glade!

Annonce

Lygtekontrol

Det var nu ikke alle børn, der blev glade denne torsdag morgen. Lokalpolitibetjent Karsten Pedersen var nemlig også taget til fodgængerfeltet ved Gabelsvej denne torsdag morgen inden klokken otte, og han måtte jævnligt standse børn, der manglede en eller begge lygter på deres cykler.

Trafikken er tæt på Gabelsvej af både gående, trækkende og kørende cyklister samt bilister, lige før det ringer ind til første time på Nordre Skole. Foto: Martin Wilde

- Vi står her i gennemsnit en gang om ugen. Det er jo blevet mørkere nu. I uge 41, før efterårsferien, var det jo lyst her klokken 7.30. Nu er det mørkt. Så nu kommer cykelkontrollen, fortæller Karsten Pedersen.

Det betyder, at politiet i den kommende tid i samarbejde med byens skoler kommer på besøg og kontrollerer alle cykler for, om de har det lys, de skal have, og om cyklerne i det hele taget er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Men bødeblokken forbliver i lommen.

- Det er jo svært at udskrive en bøde, når de er under 14. Men vi ringer lige til forældrene, og så bliver tingene bragt i orden, siger Karsten Pedersen.

Morgentrafikken er tæt på Gabelsvej lige får klokken otte på hverdage, for mange forældre kører deres børn i skole i stedet for at børnene går eller cykler. Foto: Martin Wilde

Han mener generelt ikke, det er et problem for de elever, der går i folkeskole, at huske lys på cyklen om morgenen.

- Generelt er de god til at have lys på. Det ser lidt anderledes ud om aftenen, for når de cykler til fodbold, skal de ikke have lys på, men når de skal hjem, så skal de have lys på cyklen, fortæller Karsten Pedersen.


Generelt er børnene god til at have lys på om morgenen. Det ser lidt anderledes ud om aftenen, for når de cykler til fodbold, skal de ikke have lys på, men når de skal hjem, så skal de have lys på cyklen.

Karsten Pedersen, lokalpolitibetjent
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce