Annonce
Ugeavisen Bramming

Amerikaneren fra Gørding udgiver nyt album

Adam Beverly - den amerikanske singer/songwriter fra Gørding - er den 21. juni klar med sit fjerde studiealbum, Take Forever. Pressefoto
Take Forever er titlen på det fjerde studiealbum, som den amerikanske singer/songwriter Adam Beverly udgiver i eget navn.
Annonce

Gørding: På otte år har han udgivet fire albums, en EP flere singler og en bog. Den amerikanske musiklærer, der bor i Gørding og underviser i musik og engelsk på Bakkevejens Skole i Bramming, er en produktiv herre. Når børnene om aftenen er lagt i seng og madpakkerne til næste dag er smurt, går Adam Beverly ud i det musikstudie, som han i 2017 byggede med assistance fra hustruen Malene og Adams svigerfar.

- Jeg ser det som at tage på arbejde hverdag, når jeg går ud i studiet. Jeg laver mit eget arbejdsskema og sætter mål. På den måde arbejder jeg fokuseret, men det gør også, at jeg kan finde ud af at holde fri, når der skal slappes af med familien. Malene og børnene støtter mig meget, ellers kunne jeg ikke lave det jeg laver, siger Adam Beverly.

Releaseparty

Adam Beverly præsenterer sit nye album ved to arrangementer.

Torsdag den 20. juni på Café STonegarten i Esbjerg.

Fredag den 21. juni på X-Perimentet i Esbjerg.

Annonce

Gæstemusikere

Denne gang har arbejdet så resulteret i en portion nye sange. På albummet Take Forever har Adam Beverly fået hjælp af sangerinden Rikke Madsen til den første single, What We Need, som er en retroinspireret duet. I alt 10 musikere og en producer har været ind over det nye album. På to sange spiller dansk guitarist Jacob Jensen, og på en sang kan bassisten Mads Corydon høres. Toke Knudsmark, Rikke Madsen og Casper Lund medvirker på alle numre på albummet.

De mest uventede gæster viser sig, dog, på sangen Life Shine, hvor Adam og Rikke får hjælp af deres respektive børn.

- Ungerne tilføjer en betydelig dosis optimisme, når de synger med til anden halvdel af sangen, siger Adam Beverly.

Annonce

Americana

Adam Beverly har tidligere lavet decideret rock, mens det seneste album var i stilen americana. Det er Take Forever også, og her virker det som om, Adam Beverly har fundet en optimal blanding af sin fortid med akustisk guitar, akustisk klaver, et smagfuldt lag eller to af elektriske guitarer og selvfølgelig Adam Beverlys tenorstemme. Stilen er stadig americana, og det er ifølge Adam Beverly et tydeligt tegn på hans egen musikalske modenhed.

Albummet er produceret af den Emmyprisvindende producer BZ Lewis fra Oakland i Californien, som også er Adam Beverlys hjemstat. De to udveksler musikfiler via internettet.

Coveret til Adam Beverlys nye album, Tak Forever
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Årets instruktør

Annonce