Annonce
Ugeavisen Bramming

Anne Grethe kåret som ”Årets talentudvikler”

Det var lige før, købmanden manglede en hånd. Foto: Kirsten Enevoldsen
Fin anerkendelse til Min Købmand i Hunderup for målrettet og vellykket personaleudvikling.
Annonce

HUNDERUP: Der var diplom, smil, flag og blomster til købmanden i Hunderup på en ganske almindelig regnvåd tirsdag formiddag, og da champagne-propperne sprang, kunne Anne Grethe Madsen ikke længere holde det store, glade og overraskede smil tilbage.

Anledningen var fornemt besøg fra Dagrofa, som hædrede den 64-årige Hunderup-købmand gennem otte år med titlen ”Årets talentudvikler”:

-Du er dygtig til at udvikle dig selv og til at motivere og udvikle dine medarbejdere, fastslog HR-chefen, Henriette Refdahl, der var kommet til Hunderup sammen med salgschef Lone Hersø og den øverste salgs- og marketingdirektør for de 157 Dagrofa-butikker i landet, Kim Nielsen.

Til daglig kører Anne Grethe Madsen Min Købmand i den lille landsby med hjælp fra 13 løn-ansatte og en halv snes frivillige hjælpere, og sidste år nåede butikken en omsætning inkl. moms på 9,5 mio. kroner.

-Målet er at runde de 10 mio. i år, siger Anne Grethe, der nu går i tænkeboks for at finde ud af, hvordan kunderne skal nyde godt af udnævnelsen:

Det var lige før, købmanden manglede en hånd. Foto: Kirsten Enevoldsen

-Det bliver naturligvis med go’e tilbud og go’ service som nøgleord, siger hun – og fortæller, at talentudviklingen begyndte med et personalemøde i 2019 – året hvor Min Købmand i Hunderup blev kåret som ”Årets butik”. Her diskuterede både ansatte og frivillige, hvad vækst er, hvad service er og hvad en go’ kollega er:

-Og så rullede den positive udvikling ellers derfra, siger Anne Grethe Madsen, der på stedet suspenderede den halve fridag, hun egentlig havde booket tirsdag.


Det skal fejres med go'e tilbud og go' service som nøgleord.

Anne Grethe Madsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Stress / stress af

Ugeavisen Bramming

Julemarked aflyst

Annonce