Annonce
Ugeavisen Bramming

Apokalypsen

Selv om der med mellemrum lyder forudsigelser om Jordens undergang, så skal den nok bestå - med eller uden mennesker, mener ugens klummeskriver, Torben Kjær Andersen. Arkivfoto: Kirsten Enevoldsen

Jeg har tidligere skrevet en klumme om klima og dommedagsprædikener og man skal jo som bekendt aldrig gå tilbage til en fuser…

Men så alligevel: hvis tidens gang indbyder til gentagelser, så bør man vel?

Og der er jo et gammelt, men af den grund ikke mindre klogt ord, der siger, at den, der ikke husker på fortiden, er tvunget til at gentage dens fejltagelser. Og noget tyder desværre på, at tendensen i tiden er at fokusere på fremtiden uden at tage udgangspunkt i nutiden og erfaringen fra fortiden.

Annonce

Lad os tage et par eksempler.

Dommedagsvisioner elller apokalypser om Jordens snarlige undergang er ikke et nyt fænomen, men den er her dog stadig og vil efter al sandsynlighed være det et par milliarder år endnu. Der vil nok ikke være mennesker, men Jorden vil være her, og der vil være natur og klima. Nok ikke under den form, vi kender, men der vil være noget. For dem, der ikke ved det, så kan selv Babyloniens undergang og Ægyptens 10 plager godt forklares som manglende miljøhensyn, så fænomenet er såmænd ikke nyt.

Men hvis vi nu gerne vil prøve på at sikre, at der nu alligevel skal være mennesker til dén tid, og hvis vi nu gerne vil sikre, at de har noget udholdeligt natur og klima, så vil det nok være rimeligt fornuftigt, at vi ikke anstrenger os for at ødelægge alt for meget ved at handle uden at drage lære af fortiden og dens indflydelse på nutiden og det, der skal til for at sikre fremtiden.

For eksempel er det mig lidt uforståeligt, at klimadebatten fokuserer på CO2 og ikke i samme grad inddrager forholdet mellem mennesker under de varslede levebetingelser. At man frejdigt opstiller politiske mål uden at oplyse den undrende - og betalende - befolkning om de omkostninger, realiseringen af målene har på de tekniske, økonomiske og ikke mindst sociale områder.

Hvorfor kommer det for eksempel som en tyv om natten, at det seneste års mangel på vind og vandkraft har resulteret i foreløbig en sekstendobling af gaspriserne og en firedobling af den rå elpris? Og at den slags har en social slagside?

Og hvorfor er det, at de mest energieffektive virksomheder skal fjernes og produktionen sendes hen, hvor effektiviteten er en brøkdel? Er klimaet og CO2 i atmosfæren noget, der holder sig bag landegrænser?

Hvorfor forholder ingen sig til, at vækst i visse toneangivende kredse anses som et problem og ikke som del af den teknologiske udvikling, som er nødvendig for løsningen af klimaproblematikken? Har regeringen ikke læst sin egen redegørelse om, at Danmarks velstand er vokset med 60 procent siden 1990, samtidig med, at udledningen af klimagasser er faldet med 30 procent, at vækst og klimapåvirkning er afkoblet?

Og hvorfor kan det være, at natur anses for noget, man kun kan have i såkaldte nationalparker? Er indhegnede dyr stadig vild natur og ikke blot husdyr?

Handler vi i panik, som nogen ønsker det, eller gør vi tingene rationelt? Har vi glemt, at naturen ikke er noget, der er i balance, men noget, der gør, hvad den kan for at tage livet af os, hvis vi glemmer at bruge noget energi på at holdes os i live?

Jeg ville personligt foretrække at nogle ngo’er droppede deres messen om verdens undergang om hundrede år, og i stedet brugte lidt af deres energi på, at afhjælpe de problemer, som almindelige vi-er-i-live-her-og-nu-mennesker står i til halsen. Eksempelvis at milliarder af mennesker må leve med høj børnedødelighed, epidemiske sygdomme, sult og ingen uddannelse.

Og eftersom angst som bekendt æder sjæle op, skulle vi måske også bruge lidt tid på at fortælle vore børn, at tilværelsen godt nok vil forandre sig - som den altid har gjort det - men at Jorden nok skal bestå.

Jeg ville personligt foretrække at nogle ngo’er droppede deres messen om verdens undergang om hundrede år, og i stedet brugte lidt af deres energi på, at afhjælpe de problemer, som almindelige vi-er-i-live-her-og-nu-mennesker står i til halsen. Eksempelvis at milliarder af mennesker må leve med høj børnedødelighed, epidemiske sygdomme, sult og ingen uddannelse.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

60 flethjerter gør Hunderup juleklar

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Det har du ikke set før: Et hæklet juletræ lyser op ved Baghuset

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Så kom julen til Darum

Ugeavisen Bramming

Pakke-december på Solgården

Ugeavisen Bramming

Hvad er det: Komplementær hormonterapeut åbner egen klinik

Ugeavisen Bramming

Jytte flytter frisørstolen til Vejrup

Ugeavisen Bramming

Alt ved de gamle efter valget: I vores lokale bestyrelse har vi en snak om fornyelse

Ugeavisen Bramming

Marken med minderne gror til

Ugeavisen Bramming

Miklo og Matthæus var med til at vække julemanden

Ugeavisen Bramming

Trehjuleren var hovedperson

Ugeavisen Bramming

Kogte mad og vaskede tøj i vand fra Sneum å

Ugeavisen Bramming

Øllerne overhaler bilerne hos Verner i Vejrup

Ugeavisen Bramming

Dejlig musik!

Ugeavisen Bramming

EM-trøjerne var et kæmpehit

Ugeavisen Bramming

En berømt cykelrytter, en gangsterboss og nisser: Børnescenen har premiere på De vilde Ris

Ugeavisen Bramming

Karina prøver at masseproducere hendes enkle engle

Ugeavisen Bramming

Danmarks største nulevende jazznavn spiller i Bramming: Jesper Thilo giver torsdag aften prøver på sin humor og saxofon

Ugeavisen Bramming

Nisser huserer på banegården

Ugeavisen Bramming

5. klasse på Egekratskolen var bedst til at skabe bevægelse med teknologi

Ugeavisen Bramming

Mettes femte salon ligger i Bramming

Ugeavisen Bramming

”Nyt og gammelt” men alt er unikt

Ugeavisen Bramming

De personlige stemmetal

Ugeavisen Bramming

Bagedysten har været en mega-oplevelse

Annonce