Annonce
Ugeavisen Bramming

Asger vil holde pulsn oppe på Bramming

Asger Nielsen åbner den 1. november det ny fitnesscenter pulsn i det centrale Bramming. Foto: Martin Wilde
Den 1. november åbner 26-årige Asger Nielsen fra Bramming fitnesscentret pulsn i lokalerne på hjørnet af N. A. Jørgensens Plads og Thuesvej, hvor Fakta tidligere havde forretning. Det får navnet pulsn.
Annonce

Bramming: Det var en leg med ord. Pludselig så var den der. Det skulle hedde pulsn. Det fortæller Asger Nielsen. Han har altid drømt at have sit eget fitnesscenter.

- Så jeg slog til, da det tidligere Fakta blev sat til salg. Det var helt oplagt. Det kan ikke blive bedre, siger Asger Nielsen.

Den 1. november går drømmen i opfyldelse. Allerede nu er arbejdet i fuld gang med at ombygge og indrette lokalerne. Derfor er der sat brunt papir for vinduerne, og det har fået rygterne til at løbe i byen og på facebook, og det får nysgerrige til at kigge indenfor hver dag.

Asger Nielsen

Asger Nielsen er 26 år og bor i Bramming sammen med sin kæreste.

Han er Bramming-dreng og har gået på Bakkevejens Skole.

Han er uddannet elektriker og afslutter til januar uddannelsen som maskinmester på Fredericia Maskinmesterskole i Esbjerg.

Annonce

Toppen af poppen

Hele 759 kvadratmeter står til rådighed i de nye lokaler. Asger Nielsen har ingen problemer med at fylde dem ud.

- Det bliver toppen af poppen inden for maskiner af mærket Technogym. På sigt vil jeg have en fysioterapeut tilknyttet, og jeg har allerede sat et rum af til det. Der kommer også et caféområde med kaffe og så videre i automater, omklædningsrum og der bliver mulighed for personlig træning og kostvejledning, fortæller Asger Nielsen.

Annonce

Lange åbningstider

Personale til personlig betjening vil der kun være nogle eftermiddagstimer på hverdage. Ellers sker adgang til pulsn for abonnenter med et nøglekort eller en kode.

- Jeg arbejder på at holde døgnåbent, men åbningstiderne er ikke fastlagt, for det skal først afklares med forsikringen. Og der kommer videoovervågning op, fortæller Asger Nielsen.

Annonce

For alle

Han har valgt at stå uden for alle kæder og være helt sig selv. Men pulsn bliver medlem af Antidoping Danmark.

- Så der kommer repræsentanter fra Antidoping Danmark og laver stikprøver i ny og næ for at se, om der benyttes forbudte stoffer. Og er man smidt ud et andet sted, kan man heller ikke komme ind her, siger Asger Nielsen:

- Det er meningen, at pulsn skal være for alle. Det lægger jeg vægt på. Derfor er navnet heller ikke målrettet mod bodybuildere eller andre. Det handler om at holde pulsn oppe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Årets instruktør

Annonce