Annonce
Ugeavisen Bramming

Biavl kræver viden og fingerspitzgefühl

Se det summer af sol over engen – honningbien vil fylde sin kurv…..Man får umiddelbart lyst til at synge Drachmanns dejlige sang, når man er med Lars Pedersen på skovtur blandt bistaderne. Foto: Kirsten Enevoldsen
På besøg hos Nørå Honning: Det kræver mange detaljerede arbejdsprocesser, før biernes arbejde i blomsterne kan smøres på en rugbrødsmad.
Annonce

BRAMMING: Honning er ikke bare honning. Der er mange varianter, og det er lidt af en videnskab at samarbejde med dronningen og bierne, få tavlerne med biernes produktion slynget og rørt med henblik på den rette krystallisering, så honningen får den korrekte konsistens. På disse breddegrader vil det nok sige, at honningen skal være glat og smørbar, mens man sydpå i Europa foretrækker den flydende honning.

UGEavisen holdt ind hos Nørå Honning, hvor skiltet annoncerer: Naturprodukt, honning fra egen bigård.

En times tid senere er signaturen over denne artikel blevet klar over, at der er mange afgørende detaljer, en biavler skal tage hensyn til og tage højde for, før det sunde, rene naturprodukt lander i bøtter med mærkat på – og sælges enten fra Lars Pedersens privatadresse eller fra en hylde i SuperBrugsen i Bramming.

Lars Pe4dersen klar til at slynge en tavle for honning. Foto: Kirsten Enevoldsen
Annonce

Inspireret af onkel i Viuf

Selv blev biavler Lars bidt af interessen, da han som barn i Hvide Sande rejste på ferie hos onkel, der var biavler i Viuf ved Kolding:

- Da tænkte jeg, at det ville jeg også være, når jeg kom til at bo et sted, hvor det kunne lade sig gøre. Det kunne det jo ikke i Hvide Sande, for bierne kan ikke lave honning på marehalm. Da min kone og jeg så for en snes år siden flyttede her til Nørå/Bramming, og jeg lærte Chr. Søndergaard i Gredstedbro at kende via Ribe Biavlerforening, kom jeg i gang.

- Og det er interessant og udfordrende. Faktisk er det også kommet lidt på mode i disse år – ikke mindst blandt kvinder. For 20 år siden var det kun en mande-hobby, og vi var vel 40 medlemmer i biavlerforeningen. Nu er vi 100; heraf mange kvinder, fortæller Lars Pedersen.

Annonce

Tag allerførst på kursus

Og han medgiver, at man ikke bare kan give sig i kast med biavl. Det er absolut tilrådeligt at deltage i de kurser, der er mange steder også her på egnen. En helt gratis hobby er det så heller ikke. Der skal investeres i bistader med vokstavler, slynger, bidragt, handsker og støvler.

- Og så skal man jo sætte bistaderne op, hvor der er blomster, frugttræer og buske, raps, kløver, jordbær, lyng o.s.v. Et bistade her i Vestjylland kan vel give 40 kilo honning på en sommer – og så har bierne endda forsynet sig selv først. Det er jo sådan, at hver gang biavleren får et kilo honning, har bierne selv spist syv kilo.

Og så skal vi tur op på marken, hvor Lars Pedersens bistader står. Her har bierne travlt. Det har de haft siden begyndelsen af april. Fra april og halvanden måned frem – mens alt blomstrer – produceres 70-80 pct. al Lars Pedersens honning. Her til september flytter han så nogle stader ud på Kallesmærsk Hede ved Oksbøl, hvor de samler nektar på lyngmarkerne. Lige nu er det i marker og enge omkring Nørå og Sneum, bierne arbejder.

Moderne bistader er nu knap så charmerende som dem i børnebøgerne med tag på. Men funktionen er den samme. Foto: Kirsten Enevoldsen
Annonce

Det feterede midtpunkt

Som vi alle hørte i skolen er det i et bisamfund dronningen, der er det feterede midtpunkt med eget hof – og hende der passes på og forsvares. Derfor er den også helt gal, hvis hun flygter med en anden sværm:

- Så en bisværm er ikke godt. Så skal jeg til at lave en ny dronning – eller købe én. Jeg fremavler de fleste selv – eller køber dem hos professionelle avlere på Fyn. En parret dronning koster 360 kroner, oplyser Lars og fortæller, at en parret dronning lægger op til 2000 æg i døgnet. Der går så 21 dage, før de klækkes og udgør en ny bifamilie.

Der er en summende travlhed i skovbunden. Foto: Kirsten Enevoldsen
Annonce

Pollen og propulis

På forsøgsbasis er Lars Pedersen også ved at tage pollen fra bistaderne. Igen et 100 pct. rent naturprodukt uden nogen form for tilsætningsstof. Fra en god bifamilie kan der vel samles et kilo pollen om dagen. Også propulis-produktion arbejder Lars med – på forsøgsstadiet: - Det har bare den hage, at det helst skal opløses i 90 pct. spiritus…

Det giver fantastiske æbler, pærer og bær at sende bierne på arbejde i frugthaven, siger Lars Pedersen. Foto: Kirsten Enevoldsne
Annonce

Den brune og den gule bi

Under bi-snakken skal vi også lige vende emnet ”den brune Læsø-bi”:

- Ja – det var en stor sag for år tilbage. Den brune bi er jo en oprindelig art, og der gik lidt politik i det, da den blev ”blandet” med den gule. Så nu er Læsø delt i to, og på den ene halvdel må der kun avles racerene brune bier. De må ikke blandes med de almindelige gule, fortæller Lars, der også kan fortælle, at der er gået EU-politik i honning-importen, som ved blanding med den rene vare bliver noget ”kineserhonning”.

- Det er ikke godt for erhvervsavlerne, siger Lars, der til gengæld har en stor kompliment til Brammings gamle kommunegartner, Egon Westergaard:

- Han plantede mange lindetræer, og det giver en god honning. Han sørgede også for, at Bramming blev en ”grøn by”, og det er godt. Og i det hele taget skulle folk med blomsterhaver i byerne se at få et bistade i baghaven. Blot skal de altså melde sig til nogle kurser om de mange processer, der skal gå korrekt for sig for at få den gode honning. Så skal de nok blive begejstrede for livet som biavler, mener Lars Pedersen.

Rent naturprodukt. En betegnelse, der holder hos Lars Pedersen i Nørå. Foto: Kirsten Enevoldsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Årets instruktør

Annonce