Annonce
Ugeavisen Bramming

Billetter til Drive In Bio revet væk på få minutter: Vi synes der skulle ske noget for de unge

7. maj 2020 var der 170 biler til drive-in bio på Cirkuspladsen i Bramming, og Sydbank gentager succesen 22. april, når der igen inviteres til bio for de unge. Arkivfoto: Martin Wilde
Når Sydbank 22. april afholder Drive In Bio for 175 biler i Bramming, gør de det for at give byens unge mennesker noget at glæde sig til. Og her ramte banken rigtigt, for billetterne blev revet væk på få minutter.

Bramming: I en tid, hvor udbuddet af aktiviteter er meget begrænset, har man hos Sydbank i Bramming valgt at tage initiativ til at invitere primært unge mennesker i aldersgruppen 18-29 år til Drive In Bio på Cirkuspladsen i Bramming torsdag den 22. april.

Filialchef Søren Mauritsen Nielsen fra Sydbank forklarer, at banken har inviteret unge kunder fra hele området, der var hurtige til at gribe chancen for en hyggelig aften.

- Vi synes de skulle have lidt at glæde sig til, og her følte vi, at Drive In Bio var det mest oplagte valg, da det jo samtidig efterlever de gældende restriktioner. Corona har sat en stopper for mange aktiviteter, og vi synes der skulle ske lidt for de unge, der i en lang periode har været overladt til online undervisning, begrænset social kontakt og knap så meget fest og farver.

Annonce

Druk på skærmen

Søren Mauritsen Nielsen forklarer, hvordan Sydbank i vinterferien arrangerede familieaktiviteter i byen, og at man blev en lille smule overrasket over den store opbakning. Derfor var han heller ikke i tvivl om, at der også ville blive stor tilslutning til et nyt arrangement, og det må man sige, han fik ret i.

- Efter vi sendte invitationerne ud, gik der ikke mange minutter, før billetterne var revet væk. Vi forventer at der kommer omkring 175 biler med maksimalt fem personer i hver bil. Så vi kan forhåbentlig give rigtig mange en fed oplevelse i en tid hvor der ikke sker alverden, siger Søren Mauritsen Nielsen.

Biografen begynder kl. 21, og at banken har valgt at vise filmen "Druk" til unge mennesker, der ankommer i bil til arrangementet, må siges at være en kuriositet, som de unge deltagere forhåbentligt ikke tager alt for bogstaveligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce