Annonce
Ugeavisen Bramming

Bramming-nissen 2019 kåret

Julemanden/Michael Gregersen har en stor, varm favn. Her modtager han prisen som Årets Bramming-nisse 2019. Foto: Privat
Michael Gregersen fik HHI-prisen som Årets Bramming-nisse 2019.
Annonce

BRAMMING: NU er det røde julemands-tøj sendt til rensning indtil næste gang, kalenderen kalder jul, og hvis ellers historierne er korrekte, er julemanden nu igen smuttet af sted mod Nordpolen i den fine kane, der har stået parkeret ved Egnsmuseet siden sidst i november.

Forinden blev han imidlertid – i skikkelse af Michael Gregersen – kåret som Årets Bramming-nisse 2019. Blomster, gavekort og nisse-diplom blev overrakt af Ulla Koman-Mejer og Karina Rimmen, der lige fik et sidste varmt julemands-klem af den populære sæson-arbejder.

- Julemanden/Michael Gregersen har skabt hygge, når familierne julehandlede her op til den 24. Alle fik et stykke snolder fra kurven, og vi var heldige at få fat i Michael lige inden juleoptoget i søndags, fortæller Ulla Koman-Mejer.

- Det var festligt at uddele prisen, når så mange nisser – fra Gadespejlet – var til stede. Nu puster alle så ud fra nisserierne de næste 10-12 måneder.

Det er HHI, der uddeler prisen, som sidste år gik til Karina Rimmen, der sammen med Ulla Koman-Mejer uddelte prisen 2019.

Nisse-optoget 2019 klar til afgang. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce