Annonce
Ugeavisen Bramming

Bramming skal IKKE være en spøgelsesby

Her i sommertiden foregår meget af Jan T. Bruuns arbejde ved havebordet og med en kop kaffe inden for rækkevidde, når computeren åbnes. Foto: Kirsten Enevoldsen
Jan T. Bruun, nyvalgt formand for HHI har en klar dagsorden for bestyrelses-arbejdet.
Annonce

BRAMMING: - Vi skal øge medlemstallet – og dermed indtægterne. HHI har i dag 76 medlemmer. Det er ikke nok i en så aktiv by som Bramming. Vi skal ha’ fat i nogle flere. Arbejdet er sat i gang for at afdække potentielle medlemmer, og så må vi om nødvendigt ud at stemme dørklokker.

-Vi er i gang med systematisk at søge relevante fonde.

-De øgede indtægter skal bruges til aktiviteter i bred forstand til gavn og glæde for vores medlemmer og for byens og oplandets borgere.

Sådan lyder i komprimeret tekst den nyvalgte formands målsætning for Handels-, Håndværker- og Industriforeningen i Bramming. 62-årige Jan Tingleff Bruun er ny på HHI-banen, men ikke i Bramming, hvor han har boet siden 1999. I alle årene har den økonom-uddannede vestjyde fra Videbæk dog arbejdet udensogns – bl.a. som revisor – og nu økonomichef i Spjald, tidligere hos Nordisk Dæk Import og for et par større firmaer i Århus.

Annonce

Selvstændig konsulent

I dag er han selvstændig økonomi-konsulent med base fra privaten i Bramming og økonomichef hos Billig-arbejdstøj. dk i Spjald, og han har lovet sin kone, Lene, der arbejder hos Scan Office i Esbjerg, at være hjemme mindst én hel arbejdsdag om ugen:

-Det skal overholdes, og så glæder jeg mig også til at bruge noget tid på HHI, som jeg har været medlem af de sidste to år inden for kategorien liberale erhverv. Min grundholdning har altid været, at man skal være tro mod sit lokalsamfund.

Annonce

En sorgens dag

-Vi valgte Bramming i sin tid, fordi vi kunne li’ områdets mangfoldighed – både handelsmæssigt og som lokalsamfund. Det har vi ikke fortrudt, og vel har byer af Brammings størrelse udfordringer i disse år – med bl.a. konkurrencen fra internet-handelen, men vi skal ikke ende som en spøgelsesby, fastslår Jan T. Bruun, der kalder det en ”sorgens dag” den dag, Skechers flyttede til Esbjerg:

-Vi skal i HHI have bedre fat i industrivirksomhederne her i byen – gerne også med et medlem herfra i bestyrelsen, der skal drives som en bestyrelse i enhver anden virksomhed, siger den nyvalgte formand og pointerer, at det indebærer velforberedte bestyrelsesmøder, hvor der træffes væsentlige og realiserbare beslutninger.

Annonce

Mere handel i Bramming

-Vi skal også fortsætte indsatsen for at få borgerne til at lægge en større handel her i byen. Jeg synes egentlig, der er forståelse for det, men stadig tror jeg, mange bruger både tid og penge til benzin for at køre over grænsen på storindkøb af visse varer. Det kan ikke altid betale sig at lægge så mange penge syd for grænsen.

-Modsat skal butiksfolket så også øge indsatsen for at sætte skarpe og konkurrencedygtige priser, og de skal fortsætte med at vægte en høj service, som så absolut er kendetegnende for butikkerne her i byen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Playmore er nu historie

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Bryllup

Ugeavisen Bramming

Hverdagen

Annonce