Annonce
Ugeavisen Bramming

Juletrioens julekoncert udsolgt, så nu kommer der en ekstrakoncert

Juletrioen består af pianist Thomas Moesgaard, gospelsangerinde Anne Fjord og sangerinde og guitarist Tanni Christine. Privatfoto
Den første koncert blev udsolgt på rekordtid. Så nu er der arrangeret en ekstrakoncert med Juletrioen, hvor blandt andre Brammingpigen Anne Fjord synger gospel.
Annonce

BRAMMING: Trangen efter at komme ud og opleve lidt god julestemning med frydefulde sange og salmer i en kirke er stor i Bramming. Anderledes kan det ikke tolkes, når alle billetter til koncerten med Juletrioen blev revet væk. Derfor har trioen sagt ja til at spille endnu en koncert i Bramming, og det bliver samme dag, onsdag den 16. december, blot to timer tidligere i forhold til den første - altså klokken 17.00. Billetterne til den anden koncert - som på grund af tidspunktet bliver den første - bliver frigivet mandag den 16. november på Braming Sogns hjemmeside.

Også den anden koncert bliver en blanding af klassiske danske julesalmer, gospelnumre og historiens største julehits. Det er alt sammen på repertoiret, når Juletrioen giver koncert i Sct. Ansgar Kirke. Trioen lover at skabe en fredfyldt julestemning ved hjælp af skøn julemusik.

Annonce

Lokalt islæt

Juletrioen har lokalt islæt, idet gospelsangerinden Anne Fjord, som er vokset op i Bramming, udgør den ene tredjedel af trioen. De to andre er sangerinde og guitarist Tanni Christine og pianist Thomas Moesgaard.

- Jeg glæder mig til at komme til Sct. Ansgar Kirke i Bramming, som er min barndoms by. Og jeg er helt vildt stolt af, at billetterne blev solgt så hurtigt - og glad for, at vi så kan spille endnu en koncert, siger Anne Fjord, der nu bor i Esbjerg.

Annonce

Begrænset antal pladser

På grund af coronapandemien kan Sct. Ansgar Kirke ikke fyldes op, og der er kun et begrænset antal siddepladser. Derfor er det nødvendigt at tilmelde sig på forhånd, hvis man vil overvære koncerten. Plads kan bestilles på Bramming Sogns hjemmeside. Så længe der er plads, vil man modtage en kvittering, som skal medbringes til koncerten, hvor der så betales for billetterne ved indgangen.

- Koncerterne den 16. december bliver premiere på vores elektroniske reservationssystem, siger menighedsrådsformand Ole Nørgaard, som håber, at alle pladser bliver solgt denne onsdag aften.


Jeg glæder mig til at komme til Sct. Ansgar Kirke i Bramming, som er min barndoms by. Og jeg er helt vildt stolt af, at billetterne blev solgt så hurtigt - og glad for, at vi så kan spille endnu en koncert.

Anne Fjord, sangerinde
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Traditioner

Annonce