Annonce
Ugeavisen Bramming

Brammings bymidte får et gevaldigt løft

Arbejdet med Jernbanegade-renoveringen er nu så langt fremme, at man kan danne sig et billede af den samlede forskønnelse: Nye fortove, omlægning af indkørslerne til P-pladsen, nyt bredt bed med nye træer og i den anden ende klar til etablering af et lille byrum foran den smukt renoverede Storegade 1-bygning. Herefter kommer så etape 2 – renovering mod øst hen foran banegårdsbygningen. Foto: Privat
Renoveringen og omlægningen af Jernbanegade er nu så langt fremme, at det nye bybillede er ved at tegne sig.
Annonce

BRAMMING: Hvor blir’ vores by altså flot, når alle de mange kommunale forskønnelses-arbejder, der er i gang, bliver færdige. Og når coronaen er overmandet, og forår, sol og sommer får lidt magt…. Og hvor det også pynter rundt omkring, hvor private boliger har fået en makeover….

Det er ikke længere usædvanligt at træffe brammingensere, der er stolte af at bo i postnummer 6740:

-Og det er rigtig dejligt. Jeg fryder mig også over det, og så synes jeg, den fine bygning i Storegade 1 er decideret flot og snart kommer helt til sin ret, når vi får realiseret planerne om det lille byrum foran, siger en fornøjet byplanlægger, Kristine Dagnæs-Hansen, der er tovholder på byfornyelses-arbejderne.

Hver onsdag flytter hun kontoret fra Rådhuset i Esbjerg til Banegården i Bramming, og uge for uge følger hun de projekter, der er i gang for at forny og forskønne den centrale del af stationsbyen.

-I sidste uge blev træerne i bedene ved den nyrenoverede P-plads foran Postgården i Jernbanegade. Det er frynse-egetræer, og det er så planen, at der skal sættes noget bøgepur i bedene til at holde ukrudtet i ave og skabe en grøn afskærmning af p-pladserne, så de parkerede biler ikke fylder helt så meget i bybilledet, fortæller Kristine.

Næste skridt er så det lille byrum foran Storegade 1 og fortovsrenoveringen hen til Viadukten. Herefter kommer Jernbanegades etape 2. Det er den, der går hen foran Postgården og videre hen foran Banegården. Også her skal fortovene lægges om, og det er desuden planen, at de skal være en smule bredere foran Postgården.

”Smadderasfalten” foran Banegården skal erstattes af pæn belægning, så hele forarealet kommer til at tage sig mere præsentabelt ud.

I den anden ende af bymidten er Nørretorv klar til at springe ud i grønt til foråret, og i Bibliotekshaven er der ligeledes renset op, plantet nyt og sket en markant forskønnelse, som for alvor bliver tydelig, når foråret sætter ind.

I Skolegade har flere private allerede taget fat på at gi’ huse og baggårde et løft, og snart kommer der forhåbentlig også gang i projekt gårdsanering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce