Annonce
Ugeavisen Bramming

Byfornyelsespenge til Nørregade 24

Nu er tiden kommet til forskønnelse af facaden til ejendommen Nørregade 24 i Bramming. Foto: Kirsten Enevoldsen
Ejendommens ejer renoverer hele ejendommen for omkring fire mio. kroner.
Annonce

BRAMMING: Der er godt gang i projekt forskønnelse af Brammings bymidte, og nu er turen kommet til facaden ud mod Nørregade for KC Ejendomme i nr. 24. Ud mod den anden side – ejendommens baghus mod Skolegade – er der allerede sket meget.

Hele ejendommen har tidligere været en kombineret bolig- og erhvervsejendom. Erhvervsarealerne har længe været under gennemgribende renovering og ombygning til boligformål. Det gav Esbjerg Byråd i marts 2019 i alt 426.817 kroner til.

Nu indstiller et enigt plan- og miljøudvalg til byrådet, at der – til frigivelse i 2021 - bevilges 321.658 kroner – svarende til en tredjedel af de forventede støtteberettigede udgifter:

- Det er et led i den massive områdefornyelse, der er i gang i Brammings bymidte. Faktisk er bymidten ved at få et markant løft i stor respekt for de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, bygningerne repræsenterer, siger udvalgsformand Karen Sandrini (S), der håber på en vis afsmittede effekt for de nærliggende ejendomme.

Ejeren af Nørregade 24, Karsten Andersen Stier, har til hensigt at istandsætte hele ejendommen, så den kan fremstå som en helhed med et fint bymiljø ud mod både Nørregade og Skolegade, som kan fremhæve bygningernes arkitektur- og historiefortælling.

Der er tale om et historicistisk byhus, hvor lokalredaktøren for dagbladet VESTKYSTEN holdt til i mange år, mens snedkermester Zabel rådede over de tidligere værkstedsbygninger.

Forhuset mod Nørregade er en af de eneste oprindelige bygninger i Nørregade, der er tilbage, da (gå-)gaden har gennemgået store bygningsmæssige forandringer gennem tiden med både nedrivninger og nyopførsler.

Alt i alt renoverer ejer for omkring fire mio. kroner både ind- og udvendigt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Playmore er nu historie

Ugeavisen Bramming

Bryllup

Ugeavisen Bramming

Hverdagen

Annonce