Annonce
Ugeavisen Bramming

Byforum peger på REMA og Jysk ved Vardevej

Bramming Byforum mener, at såvel REMA 1000 som Jysk er en styrkelse af det samlede handelsliv. - Vi er derfor ikke afvisende over for nye butikker, og grundlæggende ønsker vi mere aktivitet i bymidten,siger Chresten Haugaard, formand for Bramming Byforum. Arkivfoto: Kirsten Enevoldsen
Et kommende aflastningscenter i Bramming bør ligge ved Storegade/Vardevej, mener Bramming Byforum.
Annonce

BRAMMING: Heller ikke Bramming Byforum kan i sit høringssvar gå ind for, at REMA 1000 placeres på Gabelsvej. Byforum peger derimod på en placering i området omkring XL-Byg og Jem & Fix på Vardevej. Byforum vil ikke have butikker ved alle indfaldsveje og anbefaler, at de butikker, der ikke kan finde plads i bymidten samles i ét område med status som aflastningscenter.

Her mener Byforum, at infrastrukturen ved Storegade/Vardevej er optimal, og at dette område med den eksisterende aktivitet er bedst egnet.

- Et sådant område kan skabe en sammenhængende indkøbsoplevelse, der kan tiltrække kunder fra Brammings opland og fastholde byens borgere, hedder det i høringssvaret, og det tilføjes, at en sådan aktivitet vil styrke billedet af Bramming som en handelsby, og at det vil have en afsmittende effekt på specialbutikkerne og de liberale erhverv i bymidten.

Bramming Byforum understreger desuden, at der i en by af Brammings størrelse er stort fokus på, at nye butikker – herunder såvel REMA 1000 som Jysk – er en styrkelse af det samlede handelsliv:

- Vi er derfor ikke afvisende over for nye butikker, og grundlæggende ønsker vi mere aktivitet i bymidten, fastslår Byforum-forrmand, Chresten Haugaard.

I erkendelse af, at pladsen i bymidten stort set er udnyttet og dermed ikke muliggør større anlæg, støtter et stort flertal imidlertid etablering af et område med status som aflastningscenter og peger altså her på området omkring XL-Byg og Jem & Fix.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

80/20

Ugeavisen Bramming

Her handles med alt

Annonce