Annonce
Ugeavisen Bramming

Byrådsmedlem afgået ved døden

Byrådsmedlem Jørn Schultz er afgået ved døden. Arkivfoto Christer Holte

Gørding: Byrådsmedlem for Venstre, Jørn Håhr Schultz, Åbrinken 13 i Gørding, afgik tidligt torsdag morgen ved døden. Det oplyser borgmester Johnny Søttrup.

Jørn Schultz blev 64 år. Hans død indtraf efter nogen tids sygdom. Således var Jørn Schultz ved sit dødsfald sygemeldt fra byrådsarbejdet, hvor han er erstattet af Lars Boel fra Sejstrup.

Jørn Schultz har været medlem af social og arbejdsmarkedsudvalget, plan og miljøudvalget, handicaprådet og medlem af bestyrelsen for Esbjerg Kulturskole og Tobakken.

Jørn Schultz politiske virke begyndte, da han i 2003 kom i byrådet i Bramming Kommune som suppleant efter et byrådsmedlem var afgået ved døden. Siden blev Jørn Schultz genvalgt til byårdet i Esbjerg efter kommunesammelægningen i 2007. Han var i gang med sin tredje perioden i byrådet i Esbjerg.

Udover det politiske virke har Jørn Schultz i mange år været aktiv i idrætslivet i Gørding.

Jørn Schultz efterlader sig hustruen Bodil Schultz, datteren Kristina Schultz Møllgaard samt tre børnebørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Når boblerne brister

Annonce