Annonce
Ugeavisen Bramming

Campinglivets glæder …

Kis Dybtved og hendes mand har nu købt en helt ny campingvogn, for denne sommer skal campinglivets glæder genoplives. Foto: Martin Wilde

Som optakt til min klumme, søgte jeg på nettet, om der skulle være nogle sange om campinglivet. Jeg faldt over denne. Skrevet og sunget af nu afdøde Bjarne Lisby.

Når dagligdagens jag og stress

Og vask af sure sokker

Annonce

Gør dig sur og utilfreds

hvad er det så der lokker?

Det er campinglivets glæder det er her det sker

findes der mon noget bedre?

Nej hvem kan ønske mer’

Her er nemlig atmosfære

Her er himlen blå.

Her er rigtig godt at være

For store og for små.

Med et smil på læben vil jeg lade hans hyldest til campinglivet stå upåtalt, og vil i stedet starte ved min egen begyndelse ud i campinglivet.

I mine yngre dage har jeg og familien ofte camperet i telte, senere blev det til campingvogn og sidenhen autocamper. En meget fin form for ferie med fire, senere fem børn. Altid legekammerater i nærheden og pool eller badestrand til fri afbenyttelse.

Det forekommer mig, at vejret som regel var godt, men jeg har dog flashback af lange dage, hvor regnen silede ned, og hvor utæthederne i såvel telt og senere fortelt gav sure miner, og hvor de medbragte spil ikke kunne adsprede flokken nok til at undgå skænderier.

Det skal her tilføjes, at vores campingudstyr aldrig har været den nyeste slags. Teltene var ofte små spidstelte, hvor det gjaldt om ikke at røre inderdugen, medmindre man om morgenen ville vågne op i våde soveposer, ligesom luftmadrasserne meget sjældent kunne holde luften en hel nat.

Jeg husker selvfølgelig også de dejlige dage, hvor vi spillede bold og tennis med hinanden og hvor pølserne på grillen udgjorde et festmåltid.

Som skrevet, fik vi med tiden lidt mere luksus. Vi købte en billig brugt Camplet, som siden blev skiftet ud med en campingvogn, og vi var, med den, fastliggere på en fin børnevenlig campingplads i et par år. Foruden vores store børneflok havde vi den gang også fire store golden retrievere, som selvfølgelig altid skulle med på camping.

Det medførte, at vi valgte pladser, der lå i udkanten og helst lige op ad en skov, så vi hurtigt kunne lufte hundene om morgenen. Ulempen var, at skovens kryb i form af myrer og ørentviste med mere invaderede vores fortelt og de spidstelte, som vi stadig måtte have med, da vi ikke alle kunne være i campingvognen.

Campingvognen blev sidenhen solgt, og vi købte en stor gammel Mercedes, der tidligere havde kørt rundt som skolebus. Bussen blev vejet ned, så den måtte køres med et almindeligt kørekort. Vi byggede den derefter om til en autocamper med plads til otte personer.

I denne vogn havde vi mange gode og minderige ferier i både ind- og udland. Desværre endte vognen sine dage på en rasteplads i Tyskland, og både bus og vi blev fragtet hjem af Falck. Det blev dengang enden på vores campingliv.

Mange år er nu gået, alle børn er fløjet fra reden og hundene skrumpet ind til en.

I indkørslen står en spritny campingvogn med et garanteret vandtæt fortelt. Der er gulvvarme i vognen, varmt vand i hanerne og selvfølgelig både bad og toilet. I skabene har vi alverdens service og kan nu nærmest lave et festmåltid i køkkenet uden problemer. Vi skal ikke længere bakse med skub eller træk når vognen skal plads, næh nej i dag har vi skam en fjernbetjening, vi styrer vognen med.

Inden længe går turene ud til de mange smukke steder rundt i Danmark. Vi er igen blevet campister, om end det nok er på en lidt anden måde, end da vi sidst var det.


Det forekommer mig, at vejret som regel var godt, men jeg har dog flashback af lange dage, hvor regnen silede ned, og hvor utæthederne i såvel telt og senere fortelt gav sure miner, og hvor de medbragte spil ikke kunne adsprede flokken nok til at undgå skænderier.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Vi skal stå sammen i Bramming

Annonce
Annonce
Ugeavisen Bramming

Trafikkaos slutter kommende weekend

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Motion og sundhed

Ugeavisen Bramming

Coronaår giver forsamlingshus et acceptabelt underskud

Ugeavisen Bramming

Tid og forfald

Ugeavisen Bramming

Familievenligt sankthansbål på Skøjtesøen

Ugeavisen Bramming

Per har fire roller i 7-kantens ”Fyrtøjet”

Ugeavisen Bramming

BB slap helskindet gennem 2020

Ugeavisen Bramming

Solvejg vil stå på pinde for lånerne. Nu går hun på pension

Ugeavisen Bramming

Kollektiv fodboldfest i Hunderup

Ugeavisen Bramming

Hunderup-Sejstrup bliver landets første grønne landsby

Ugeavisen Bramming

Har du set hund, der er løbet langt hjemmefra?

Ugeavisen Bramming

Efterlyser aktiviteter på Banegården

Ugeavisen Bramming

Politi på opgave: Hallo, der er altså ensrettet her

Ugeavisen Bramming

Fremgang på 200 procent: De helt unge vil være spejdere i Bramming

Ugeavisen Bramming

Nye medlemmer strømmer til hos spejderne i Gørding

Ugeavisen Bramming

Spejdere melder om stagnation på landsplan

Ugeavisen Bramming

Kristine fejret med et mærke

Ugeavisen Bramming

Derfor er vi spejdere

Ugeavisen Bramming

Børn lægger mariehøns rundt i Bramming

Ugeavisen Bramming

BB i Jyllandsserien

Ugeavisen Bramming

V-holdet sat til kommunalvalget

Ugeavisen Bramming

Anja startede sit eget rengøringsfirma og har nu fem ansatte:  - Det er vildt, hvordan det går fremad

Annonce