Annonce
Ugeavisen Bramming

Corona-milliarderne ruller

Hvem skal betale corona-regningen, spørger denne uges klummeskriver, Peter Møller Nielsen. Privatfoto
Annonce

Hjælpepakker og tab i milliard-klassen spiller afgørende roller, når regningen efter Corona-krisen skal udskrives.

Da Mette Frederiksen d. 11.marts 2020 holdt sit første af et utal af pressemøder / peptalks om først nedlukning og siden genåbning af Danmark, blev der udskrevet en blanko-check på svimlende mange milliarder kroner for at afbøde de værste følger af nedlukningen.

Dengang var det de færreste – om nogen overhovedet – der drømte om størrelsen af den regning der i de følgende dage, uger og måneder skulle udskrives. Stort set hele det offentlige liv – bortset fra sundheds- og plejesektoren samt politiet – blev sendt hjem. Store dele af den private sektor – produktions- og servicevirksomheder – blev opfordret/tvunget til at sende deres medarbejdere hjem. Fyringer i hobetal truede.

Da Danmark blev lukket ned midt i marts, blev der givet los for hidtil uhørte udbetalinger ved statens kasse et. Hjælpepakker skulle afbøde en del af de alvorlige økonomiske konsekvenser af nedlukningen. Det er uhyre vanskeligt at få et nøjagtigt billede af størrelsen i kroner og øre af de mange hjælpepakker. Men rimeligt ædruelige kilder nævner over 300 milliarder kroner som et godt bud. En del af disse milliarder kan staten formentlig få igen med forsinkelse, da der er tale om udskudte moms- og skattebeløb.

Lad os se på et eksempel fra vores egen Esbjerg Kommune, der for kort tid siden jublede over en gevinst på 140 millioner kroner som følge af den såkaldte udligningsaftale, der tager fra nogle kommuner og giver til andre. Nu viser det sig, at coronakrisen medfører en eksplosiv stigning i de såkaldte forsørgelsesudgifter til ledige – en uforudset udgift for Esbjerg Kommune på næsten 160 millioner kroner. Det ser formentlig lige så slemt ud i landets øvrige kommuner.

Nedlukningen i marts og lukningen af Danmarks grænser affødte dommedagsprofetier om lukning af virksomheder, afskedigelser, manglende indtægter i de mange lokalsamfund, der er afhængige af turisme, og anden elendighed.

Den økonomiske krise var en kendsgerning. Men nedlukningen af et land er ikke kun et økonomisk problem. Det er også et socialt, kulturelt og overordnet set et menneskeligt problem. Mange begyndte at tænke højt, om nu den nedlukning, som den danske regering valgte, også var rimelig. Om ikke omkostningerne, både de økonomiske og menneskelige, var en alt for høj pris at betale for et virus-angreb, som ingen kendte konsekvenserne af. Og her har vi det egentlige problem: Ingen havde opskriften på nøjagtig den indsats, som ville være den rigtige – hverken Mette Frederiksen, regeringen, folketinget eller eksperterne.

Hvem skal betale regningen? Mit bud er: Både nuværende og kommende generationer. Der står ingen rige onkler i baggrunden, pengene vokser ikke på træerne, og en finansiering kan ej heller ske ved at lade Nationalbankens seddelpresse køre i døgndrift. Jeg ved godt, hvem der i sidste ende komme til at dække kæmperegningen for ”gildet”. Det gør vi – almindelige skatteydere. Hvem skulle ellers gøre det?

Lad os vende tilbage til spørgsmålet, om det var den rigtige beslutning, som Mette Frederiksen tog, da hun besluttede at lukke Danmark ned. Selvfølgelig er der politiske modstandere, der – i lyset af statsministerens stigende popularitet – gerne ser hende hængt op på de beslutninger, som har gjort Danmark fattigere, økonomisk og menneskeligt. Anstændigvis er der på en eller anden måde behov for en evaluering, som det så smukt hedder, af de drastiske politiske beslutninger, som blev truffet.

Var det nu også nødvendigt at lukke helt ned? Kunne vi ikke have gjort som i Sverige, der stort set ikke gjorde noget? Eller kunne vi ikke have taget forholdsregler, som ikke var helt så drastiske som en total nedlukning? Dette ikke være sagt for at få skovlen under en statsminister og regering, som har det overordnede ansvar. Men det vil give god mening at undersøge, om den totale nedlukning med de økonomiske, sociale, kulturelle og menneskelige tab og savn nu også var nødvendig. Af hensyn til fremtiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Playmore er nu historie

Ugeavisen Bramming

Bryllup

Ugeavisen Bramming

Hverdagen

Annonce