Annonce
Ugeavisen Bramming

Coronaramt

Klummeskriver Per Thodsen er testet posiiv for cornarvirus og bor i en periode i isolation. Privatfoto

Corona fylder en del i hverdagen og så alligevel ikke. For mig er det ikke rigtig tæt på. Jo, jeg har da venner, som har været smittet, men dem har jeg jo ikke set og været sammen med i lang tid. Så det kommer til at virke relativt fjernt fra min egen hverdag. Jeg har slet ikke overvejet, hvordan jeg vil reagere, hvis jeg selv bliver smittet.

Men så skete det. Jeg blev ringet op fra smitteopsporingen, at jeg var nærkontakt. Det var onsdag, og jeg var i retten som domsmand. Min telefon havde været slukket, og da jeg tændte den igen, var der besked både fra min kæreste og smitteopsporingen. De ville begge have fat i mig.

Min kæreste var testet positiv, og vi havde været sammen dagen inden. En masse tanker farer igennem hovedet i sådan en situation. Har jeg smittet hele retssalen? Hvad med min søn, som jeg bor sammen med. Gad vide om jeg bliver rigtig syg af det her? Hvem har jeg ellers set og været tæt på?

Heldigvis bor vi i et land, hvor der er fantastisk styr på opsporing og opfølgning på corona. Jeg ringede tilbage til smitteopsporingen, og de kunne fortælle, hvad jeg godt vidste, at jeg var nærkontakt. Jeg blev vejledt omkring, hvad jeg skulle og hvordan jeg skulle håndtere, at min søn bor sammen med mig.

Når man er nærkontakt, skal man testes. Gerne tre gange, så jeg startede med en quicktest, som var negativ. Så langt så godt. Derpå hjem og bestille PCR-test på nettet. Jeg fik en samme aften kl. 22:20. Der var svar dagen efter. Ikke påvist. På det tidspunkt var jeg begyndt at tænke, at det ville være mærkeligt, hvis ikke jeg var smittet. Samtidig blev jeg meget opmærksom på hvert lille host eller snøft, og var jeg ikke lidt varm?

Næste test var lørdag, og i mellemtiden blev jeg sikker på, at jeg var smittet. Jeg begyndte at hoste, fik feber og havde ondt i hovedet. Vi var selvfølgelig gået i selvisolation med alle de problemer, det nu giver. Jeg kunne ikke selv købe ind. Jeg kunne ikke gå tur, som jeg plejer. Jeg kunne ikke se min datter eller min kæreste. Det bliver lige skruet ekstra på isolationsskruen, for hvor man før trods alt kunne handle ind og se lidt andre mennesker, er der nu helt lukket for det. Det er faktisk gået op for mig, hvor ensomme ældre på plejehjem og mennesker med kroniske sygdomme må have været i hele dette år, som er gået med nedlukning. Jeg skal trods alt kun være isoleret til 48 timer efter de sidste symptomer er forsvundet.

Søndag kom svaret: Påvist. Det er en mærkelig følelse at være ramt af en sygdom, som er en del af en global pandemi. Min tanke var, at hvis jeg ikke blev hårdere ramt, var jeg godt tilfreds, for så havde jeg haft sygdommen og skulle ikke tænke på at blive testet hele tiden, når jeg nu skulle starte i skolen med alle mine elever igen. Jeg kan også læse mig frem til, at det kommer til at stå i vaccinepasset, at jeg har været smittet, så jeg tænker, at det er en fordel.

Dog synes jeg det er tankevækkende, at så mange mennesker nedtoner risikoen ved covid-19, for det er en lumsk sygdom, som smitter sindssyg hurtigt. Fra min kæreste blev smittet og til hun blev testet positiv, gik der 48 timer. I den tid nåede hun at smitte alle, hun var i nærheden af. Det samme gjorde jeg. Heldigvis har vi været omhyggelige med kun at omgås få mennesker i vores boble, så det kun drejer sig om seks personer i alt. Af de seks personer er to på sygehuset og får ilt og antibiotika. For heldigvis bor vi i et land, hvor der bliver taget af os, når sygdom rammer. Godt at nogen tager den alvorligt, så det kan ende godt til sidst. For det gør det.

Jeg synes, det er tankevækkende, at så mange mennesker nedtoner risikoen ved covid-19, for det er en lumsk sygdom, som smitter sindssyg hurtigt. Fra min kæreste blev smittet og til hun blev testet positiv, gik der 48 timer. I den tid nåede hun at smitte alle, hun var i nærheden af. Det samme gjorde jeg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce