Annonce
Ugeavisen Bramming

Døbefont var bålfad

Måske er det en stjålet døbefont, der er endt på bunden af Skøjtesøen? Nej, det var et af spejdernes bålfade. Privatfoto
Annonce

Bramming: ”Jeg gik en tur ved søen i dag, og syntes jeg så noget der lignede en døbefont i vandet. Ved I om der er nogle kirker her omkring der har fået en stjålet?”

Sådan skrev en af Ugeavisens læsere fredag eftermiddag og sendte et billede med, taget ned gennem vandoverfladen. Et billede som meget vel kunne ligne sølvindsatsen til en døbefont. Og jo, der har været indbrud i kirker her på egnen i de seneste par år, så…

Nærpolitiet blev kontaktet, og en betjent tog – bevæbnet med et par gummistøvler – mandag formiddag til Skøjtesøen for at søge efter det, der måske var en tyvekost. Betjenten fandt ikke døbefonten, men fik i stedet kontakt med læseren, og sammen tog de lidt senere mandag formiddag atter til Skøjtesøen, hvor der ikke længere lå noget på søbunden.

Det var der en god forklaring på, skulle det vise sig. For i mellemtiden havde vor læser hørt fra spejderne, der holder til ved Skøjtesøen. Det viste sig, at den mulige døbefont var et bålfad, som var havnet i Skøjtesøen. Bålfadet fiskede spejderne op igen lørdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce