BRAMMING: Det er ikke let at passe arbejdet på normal vis i en tid med smittefare og covid-19 virus. Det gælder også for de kommunalt ansatte dagplejere, som også må indordne sig under diverse begrænsninger.
- Vi kan ikke være sammen i legestuen en gang om ugen, som vi plejer, de otte dagplejere i den gruppe, jeg er med i. I stedet mødes vi to og to med ”vore” børn, siger dagplejer Linda Boisen fra Bramming, som især har mærket restriktionerne i december.
- December er jo speciel. Vi plejer at være ude – det er vi ikke. Vi plejer at være til julefest i legestuen – det er vi ikke. Vi plejer at være til bedstedag – det er vi ikke. Og jeg plejer at have alle forældrene hjemme til julehygge. Det må vi ikke.
Nisseløb
Kort sagt: arbejdet som dagplejer er – hvis man lige ser bort de fire børn, der skal passes – blevet noget ensomt. Men det har Linda Boisen og hendes kollega Jette Bech gjort noget ved. De havde torsdag arrangeret nisseløb for børnene på det, de kalder Teletubbiesbakken i den lille skov på hjørnet af Nygårdsvej og Parkvej.
- Historien har vi kørt hele december, og det kulminerede torsdag den 17. Vi har skrevet nissedagbog og vi skyper. På den måde har vi noget at være sammen om. Et fællesskab, fortæller Linda Boisen.
Sammen med de syv andre dagplejere i gruppen havde hun arrangeret det sådan, at dagplejerne kom to og tre, for at undgå at være for mange. Så kunne dagplejerne også hilse på hinanden på parkeringspladsen, når de kom og gik og på den måde får sagt god jul. Og få hilst på de nye børn.
- De andre dagplejere kender jo for eksempel ikke de tre børn, jeg har fået siden marts, siger Linda Boisen.
Smil gennem regn
Det blev kun til korte hilsener, for regnen silede stille med ubønhørligt ned torsdag formiddag. Men det ødelagde ikke humøret hos børnene, der glædede sig på vej ind i skoven. Her fandt de hurtigt dagplejernes pædagog, der var klædt ud som nissemor. Hun manglede sine ti børn – som var vejrbestandige laminerede billeder af nisser, så dagplejebørnene løb med stor iver rundt og fandt nissebørnene, der hang på træerne i lysningen bakken rundt.
- Se, råbte lille Alberte, da hun kom løbende retur gennem regndråberne med den første nisse i hånden.
Alberte var meget stolt af at have fået nissehue på hovedet.
Bagefter skulle børnene smage på risengrøden, som nissemor – alias Ninna Christiansen, havde med.
- Jeg er hele tiden. Det er halvanden time i regn, smilede Ninna Christensen.
Ike underligt – for med livsglade småbørn løbende omkring, så er der grund til at smile – også når det regner.
Linda Boisen, dagplejerHistorien har vi kørt hele december, og det kulminerede torsdag den 17. Vi har skrevet nissedagbog og vi skyper. På den måde har vi noget at være sammen om. Et fællesskab.