Annonce
Ugeavisen Bramming

Danmarks smukkeste stationsby: En by mellem landsby og købstad

Bramming - her et luftfoto fra 1956 - rummer stadig så mange karakteristiske træk fra en typisk stationsby, at den er udvalgt som en af ti stationsbyer, der deltager i konkurrencen om at blive Danmarks smukkeste stationsby. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, arkiv Det kongelige Bibliotek
Hvad er karakteristisk for en stationsby – og hvorfor er netop Bramming nomineret som en af Danmarks 10 smukkeste stationsbyer? Få forklaringen her.
Annonce

BRAMMING: Der skal være en station! Det giver jo sig selv. Jernbanestationen er et naturligt midtpunkt i den klassiske, danske stationsby, ofte beliggende for enden af eller langs med hovedgaden. For det var med jernbanen, der kom varer, post og aviser til byen. Og det var her, man sendte sine dyr til slagtning eller de færdigproducerede varer til købere i ind- og udland.

- Stationsbyen skabte et nyt miljø mellem købstaden og landsbyen. Med jernbanestationen dukkede et specielt miljø op. De ansatte ved stationen byggede nye huse, hvor de skulle bo, og de skulle købe ind. Så der kom håndværkere og handlende. Det havde man ikke set før ude på heden, fortæller pensioneret museumsinspektør Mogens Hansen, som i 20 år beskæftiget sig med Bramming som stationsby og byens historie.

Pensioneret museumsinspektør Mogens Hansen har i 20 år beskæftiget sig med Bramming bys historie. Foto: Annett Bruhn

Tidligere var gårdene i landsbyerne i høj grad selvforsynende. Men de ansatte ved jernbanen havde ikke tid til at drive landbrug ved siden af – det blev højst til høns og gulerødder i køkkenhaven. De skulle have noget at bo i, og det gav grobund for håndværkere, som heller ikke havde tid til at drive landbrug, hvilket igen gav handel i de nye stationsbyer. I mange stationsbyer udviklede håndværket sig til industri.

- Det blev meget forskelligt. I Bramming var det især møbelindustri, fortæller Mogens Hansen.

Annonce

En mellemting

- Stationsbyerne udvikledes sig til en mellemting mellem landsbyen og købstaden. I nogle tilfælde var det den største landsby i sognet – altså sognebyen – der gav navn til stationen og stationsbyen, mens en række andre små byer forblev landsbyer og småbyer, siger Mogens Hansen:

Bramming har en ganske velbevaret banegård, som til og med rummer en af Danmarks meget få jernbanerestauranter i form af Jernbanecaféen. Foto: Historiske Huse

- Stationsbyerne tiltrak mennesker fra landsbyerne, efterhånden som der blev mindre brug for arbejdskraft på landet. For mange var det mere trygt at bo i den lidt mindre stationsby end i den store købstad. Den udvikling tog fart efter Anden Verdenskrig, men allerede omkring år 1900 var der stor tilflytning til København.

Annonce

Andelsstationsbyen

- Noget, der er interessant, er, at i stationsbyen genoptog man idéen fra landet med andelsselskabet. I stationsbyen var der ofte ingen penge – i modsætning til inde i købstæderne, hvor det bedre borgerskab kunne rejse penge til for eksempel at bygge et elværk. Hvis man ville have et elværk eller et vandværk eller noget andet tilsvarende i stationsbyen, lavede man et andelsselskab. Og her var Bramming godt med. Men i Bramming var det handelsstandsforeningen, som etablerede gadelys, fortæller Mogens Hansen.

Annonce

Anden funktion i ny tid

Hvorfor er Bramming nomineret til at være en af Danmarks smukkeste stationsbyer? Komitéen, der har udvalgt de ti stationsbyer, der deltager i konkurrencen om at blive Danmarks smukkeste stationsby, peger på, at Bramming fortsat er en meget fint bevaret stationsby.

"Hotel Kikkenborg er blevet apotek, men ellers er det meste bevaret: Byens første hus – Sommerlyst, den første købmandsgård, den fine Fengers Allé, lægeboligen og så videre. Byen har en fin velbevaret station og rigtig stationsbykarakter over bymidten”, skriver komitéen.

Mogens Hansen uddyber bedømmelsen:

- I Bramming er der adskillige elementer af stationsbyens opståen, som stadig findes. Elværket, vandtårnet, stationen. Der kan man sammenligne med nabobyerne, hvor stationen er revet ned og erstattet af et glasskur i både Gørding og Tjæreborg. Også posthuset findes stadig i Bramming – dog nu med en anden funktion. Vigtigst er dog, at de er bevaret og med anden funktion i en ny tid, fortæller Mogens Hansen:

Et eksempel på typisk stationsbyarkitektur i Bramming. Foto: Historiske Huse

- I Nørregade har vi de små huse, som var karakteristiske for de små håndværkere og handlende. Vi har også andenfase huse med toetagers huse. Og så er der villaen, som også er karakteristisk for stationsbyen. Det er små villaer – ikke de store, som man ser i Aarhus og andre steder. Når det gik rigtig godt, så flyttede man om i Skolegade eller Fengers Allé og byggede en stor villa. Fabrikkerne flyttede så ud i industrikvarteret, slutter Mogens Hansen.


I Nørregade har vi de små huse, som var karakteristiske for de små håndværkere og handlende. Vi har også andenfase huse med toetagers huse. Og så er der villaen, som også er karakteristisk for stationsbyen. Det er små villaer. Når det gik rigtig godt, så flyttede man om i Skolegade eller Fengers Allé og byggede en stor villa. Fabrikkerne flyttede så ud i industrikvarteret.

Mogens Hansen, pens. museumsinspektør
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

Traditioner

Annonce