Annonce
Ugeavisen Bramming

Darko fandt bilnøglerne

To gange held på bukkejagtens første dag. Foto: Privat
Fru Fortuna tilsmilede Kristian to gange på bukkejagtens første dag.
Annonce

BRAMMING: Kristian Lund fra Darumvej i Bramming er ivrig jæger. På bukkejagtens første dag var han tillige en heldig jæger. På en mark med en halv meter højt grønt, saftigt græs mellem Bramming og Gørding skød han en stor buk. Pavestolt gik han hen derfor i rask trav mod sin bil for at komme hjem.

Her stoppede heldet, for væk var hans nøglebundt med nøgle til bil, hus og meget andet. Selv at finde det i det høje græs på marken var rent Sisyfos-arbejde, så…….

Han kom så i tanker om DcH (Danmarks civile Hundeførerforening), der i Bramming-afdelingen har fem dygtige eftersøgningshunde. Han ringede til Bent Schmidt på Nøråvej, der lige havde lagt sig på sofaen foran fjernsynet.

Men selvfølgelig rykkede han ud. Kaldte sin godt to år gamle – og for nylig godkendte – schæferhund Darko til sig og kørte østover for at mødes med Kristian.

Og så var Kristian endnu engang heldig, for Darko ”færtede” sig i fin stil frem til nøglerne. Glad var han, og Bent var stolt af sin dygtige hund. Der vankede en ekstra godbid til Darko, som her ses mellem Bent Schmidt (t.v.) og Kristian Lund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Bramming

80/20

Ugeavisen Bramming

Her handles med alt

Annonce