Annonce
Ugeavisen Bramming

De løb og de svedte – men de gennemførte

48 deltagere i BIF Motions ”opsamlingsløb” der sluttede med skybrud fra oven.
Annonce
Det var en stor og helt specielt fremstillet medalje, løberne fik om halsen, når de kom i mål. Her byder løbsudvalgsformand Ole Nielsen, Julian fra Skjern Bank velkommen over målstregen og overrækker ham en løbstrøje med logo. Skjern Bank var hovedsponsor for løbet.

BRAMMING: Nogle løb fem, nogle løb 10, og de seje løb 21 kilometer, da Bramming IF Motion lørdag eftermiddag – i stegende hede – gennemførte et ”opsamlingsløb” med start og slut ved Kultur- og Fritidscentret i Bramming.

-Coronaen bremsede jo de traditionelle motionsløb her i foråret. Derfor besluttede vi at slå alle løbene sammen og gennemføre dem nu, siger formanden for løbsudvalget i Bramming IF Motion, Ole Nielsen, der selv gennemførte en halvmarathon.

Der er tale om cross løbet på 7,5 km, Nyløberne/Skjern Bank løbet på fem km og world run på 21 km. Alt inspireret af world run med over 9000 løbere på verdensplan; herunder den danske ekstremløber, Kirstine Schou Madsen fra Kolding.

Marlene Drejer Johansen trængte til at blive effektivt kølet af.

-Vi havde et fint arrangement, selv om lummervarmen trak tænder ud, og nu har vi så rundet diverse løb af, fortæller Ole Nielsen, der nu ligesom de øvrige holder en lille feriepause, men dog holder træningen ved lige indtil næste sæson.


Vi havde et fint arrangement, selv om lummervarmen trak tænder ud, og nu har vi så rundet diverse løb af.

Ole Nielsen


Lørdagsløbet sluttede med grillpølser, øl og vand på pladsen ved Idræts Allé. Og så blev der ellers åbnet for sluserne fra oven, da det satte ind med skybrud og vand i så store mængder, at jorden havde svært ved at kapere det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce